Vil du sætte dit præg på Priden 2011? - så kom til generalforsamling |
Sidst opdateret
13-oct-10 |
Så løber Københavns frækkeste og mest LGBT-venlige generalforsamling af stablen. Vi glæder os til at ser alle jer festglade LGBT´ere, der sammen med 50.000 andre festglade mennesker gjorde Copenhagen Pride 2010 til den største af alle nogensinde.
Så skriver kalenderen oktober 2010. Sommeren er definitivt desværre ved at være slut, og det betyder at vi er nået til slutningen af Copenhagen Prides regnskabsår.
Det har fra bestyrelsen samt sekretariatets side igen i år været en helt fantastisk oplevelse at arrangere Copenhagen Pride.
At så mange lækre frivillige bakker op om arrangementet samt bruger deres fritid til at få stablet et show på benene, solgt øl, gjort Pride Square til en fest samt sprede en kanon stemning er noget Copenhagen Pride er stolte over at være en del af.
Det er derfor en glæde for os at kunne invitere ALLE til generalforsamling onsdag d.27.10 kl. 19:00 i mødelokale nr. 106 i Verdens Kulturcentret på Nørre Allé nr.7, 2200 Kbh N.
Vi vil berette om året der er gået og se tilbage på Copenhagen Pride 2010, der har været den største Pride nogen sinde i Copenhagen Pride´s historie!!
Vi ser frem til et gigantisk fremmøde hvor medlemmer, frivillige, nye frivillige, presse, Copenhagen Pride besøgende, bestyrelsen samt sekretariatet mødes og sammen ser tilbage på et fantastisk Copenhagen Pride år, diskuterer vedtægter og måske endda stemmer nye kræfter ind i bestyrelsen.
Alle medlemmer af foreningen kan stille op til bestyrelsen af Copenhagen Pride, og som medlem af foreningen har du også stemmeret til generalforsamlingen. Vil du være med til at påvirke pridens fremtid skal du møde op og bruge din stemme.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Valg af stemmetællere
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Det reviderede regnskab fremlægges
- Fremlæggelse af budget
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af formand
- Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter
- Valg af revisor, samt revisorsuppleant.
- Eventuelt
Ifølge § 5.4 i vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet, tilsendesformanden på mail eller via brevpost, så formanden har det i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Bliv medlem af Copenhagen Pride hér
Om Copenhagen Pride
Copenhagen Pride har siden 1996 afholdt Pride i København med blandt andet den årlige farvestrålende parade gennem byens gader. Foreningen er non-profit og baseret på frivilligt arbejde. Formanden er Ole Santos. Copenhagen Pride Week foregår i 2010 fra onsdag den18. august til og med søndag den 22.august. Pride Sqaure foregår i år på Rådhuspladsen fra onsdag d.18. Til og med lørdag d.21. august. Den kendte Parade og showet på Rådhuspladsen bliver afholdt lørdag den 21. August, mens der afholdes en homo-gudstjeneste den 22. August, hvor Copenhagen Pride Week afsluttes.
Økonomisk hjælp til Copenhagen Pride modtages med stor glæde, gå ind på hjemmesiden for mere information: www.copenhagenpride.dk
Kontaktinformation:
Ole Santos
Formand Copenhagen Pride
Telefon: 26 13 7 326
E-mail: formand@copenhagenpride.dk
Sasha Toubro
Kommunikationsmedarbejder (Gay media)
Telefon: 28 78 47 49
E-mail: sasha.toubro@copenhagenpride.dk |