Thomas Holm, Sys Bjerre og Silas Holst til Pride Show |
Sidst opdateret
19-aug-10
|
Der er nu meget få dage til det store Pride Show løber af stablen på Rådhuspladsen i København. Metrologerne lover ikke helt dårligt vejr så mød op til årets største gade fest og fest med alle vennerne og hyg til taler og musik.
Copenhagen Pride glæder sig til at byde dig velkommen til årets bedste gadefest lørdag d.21.8 og har udover de indtil videre frigivet kunstnere også glæden at kunne præsentere følgende kunstnere.
Thomas Holm
Thomas Holms første single ”Nitten” så dagens lys i 2009 og skabte mere postyr end man kunne have drømt om. Og til trods for begrænset spilletid på de store radiostationer nærmer den sig platinstatus på downloads, og den tilhørende musikvideo er blevet afspillet hele 1.5 mio. gange på Youtube. Efterfølgende begik Thomas Holm 2. singlen ”Selvmord På Dansegulvet”, der også er blevet særdeles godt modtaget.
Sys Bjerre
Sys Bjerre blev født d.15.maj i Vanløse og er en dansk songwriter. Bjerre slog igennem med hittet Malene i sommeren 2008. Forinden havde hun sunget duet og optrådt med Thomas Buttenschøn og været på turné med Tue West. Den 28. oktober 2008 blev det offentliggjort, at DR havde gjort hende til medvært på Boogie sammen med den nuværende Jeppe Voldum.
Silas Holst
Efter at have danset størstedelen af sit liv, vandt han i 2004 danmarksmesterskabet i latinamerikansk dans for professionelle. Han blev uddannet danselærer i 2005. Han er tidligere dannet par med skuespilleren Thure Lindhardt.
Silas Holst har haft danseroller ved mange danske teatre, bl.a. Det Ny Teater, Fredericia Teater og Nørrebro Teater samt i Cirkusrevyen (2006, 2007). I 2008 medvirkede han i Vild med dans, hvor han dansede sammen med sangerinden Szhirley. Også i året 2009 dansede han i Vild med dans sammen med Malena Belafonte. Ved Dansk Melodi Grand Prix 2010 sang han sammen med Kat sangen "Come Come Run Away", der kvalificerede sig til semifinalen, som dog blev endestationen i konkurrencen.
Udover det fantastiske musik program vil formanden for Copenhagen Pride Ole Santos, borgmester Frank Jensen traditionen tro holde årets taler.
Om Copenhagen Pride
Copenhagen Pride har siden 1996 afholdt Pride i København med blandt andet den årlige farvestrålende parade gennem byens gader. Foreningen er non-profit og baseret på frivilligt arbejde. Formanden er Ole Santos. Copenhagen Pride Week foregår i 2010 fra onsdag den18. august til og med søndag den 22.august. Pride Sqaure foregår i år på Rådhuspladsen fra onsdag d.18. Til og med lørdag d.21. august. Den kendte Parade og showet på Rådhuspladsen bliver afholdt lørdag den 21. August, mens der afholdes en homo-gudstjeneste den 22. August, hvor Copenhagen Pride Week afsluttes.
Økonomisk hjælp til Copenhagen Pride modtages med stor glæde, gå ind på hjemmesiden for mere information: www.copenhagenpride.dk
Kontaktinformation:
Ole Santos
Formand Copenhagen Pride
Telefon: 26 13 7 326
E-mail: formand@copenhagenpride.dk
Sasha Toubro
Kommunikationsmedarbejder (Gay media)
Telefon: 28 78 47 49
E-mail: sasha.toubro@copenhagenpride.dk
|