Dato for
Copenhagen Pride10 |
Sidst opdateret
26-jun-10
|
Nu er datoen for Copenhagen Pride week fastlagt og det er nu også blevet bestemt hvor Pride Square i år skal ligge samt hvor Pride showet skal finde sted.
I år afholdes Copenhagen Pride Week fra d. 18. august til og med d. 22. august dvs. den tredje weekend i august. Grunden til at netop denne uge er valgt skyldes at Rådhuspladsen i lang tid har været booket og derfor kunne Copenhagen Pride ikke få pladsen den anden weekend i august. Bestyrelsen i Copenhagen Pride havde tænkt sig at lægge Paraden i den første weekend i august, men dette vil kollidere med Gaygames som dette år bliver afholdt i Köln.
Den populære Pride Square flytter tilbage til Rådhuspladsen i år og vil åbne d. 18. august. Bestyrelsen i Copenhagen Pride vil i år holde de telte fra Pride Square, som måtte ønske det åbne lørdag d. 22. august, for at kunne skabe mersalg for stadeholdere. Der vil som altid komme til at foregå en masse på Pride Square og bestyrelsen i Copenhagen Pride er glade for at kunne rykke tilbage til Rådhuspladsen.
Om Copenhagen Pride
Copenhagen Pride har siden 1996 afholdt Pride i København med blandt andet den årlige farvestrålende parade gennem byens gader. Foreningen er non-profit og baseret på frivilligt arbejde. Formanden er Ole Santos. Copenhagen Pride foregår i 2010 fra onsdag d. 18. august til og med søndag d. 22. august. Den kendte Parade bliver afholdt lørdag d. 21. august og med gudstjenesten d. 22. august afsluttes Copenhagen Pride Week.
Kontaktinformation:
Ole Santos
Formand Copenhagen Pride
Telefon: 26 13 7 326
E-mail: formand@copenhagenpride.dk
Sasha Toubro
Kommunikationsmedarbejder (gay media)
Telefon: 28 78 47 49
E-mail: sasha.toubro@copenhagenpride.dk |