Skift sprog:
Dansk.Svenska.Norsk.English.Deutch.
Copenhagen Pride logo.
14-19. august 2012

Brugernavn:
Password:
           
Pride Parade Show Square Events Local
           
 
 
Copenhagen Pride.
 

Jesper Langballe med i Copenhagen Prides Parade?

Sidst opdateret
22-jul-10

Efter Dansk Folkepartis pressemedarbejder lovede homoer tæsk i går i en intern mail, der slap ud, blander DF's Jesper Langballe sig igen i homodebatten. Til BT siger han, at Copenhagen Prides Parade er frastødende og provokerende. Langballe beretter samtidig, at han ville sige nej til en invitation til at deltage i Paraden. Hos Priden har man overvejet, hvordan det ville se ud, hvis Langballe deltog i Paraden den 21. august i år. En grafiker har hurtigt stykket et billede (vedhæftet) sammen, der viser, hvordan DF's højtråbende præst kunne se ud, hvis han deltog.

“Langballes udtalelser er ofte under bæltestedet, uanset hvilken minoritet han tordner mod. Vi tager afstand fra at blive kaldt handicappede udelukkende på grund af vores medfødte seksualitet. Men når Langballe klovner rundt, er han ofte - ufrivilligt - morsom. Priden handler jo netop om glæde og smil, så derfor takler vi dette med humor. Langballe kunne faktisk godt passe til en homoparade ud fra billedet... Han kunne tage sin fætter i hånden – det er altid sjovere, når man er flere," siger Ole Santos, formand for Copenhagen Pride.

Jesper Langballe vil hverken deltage i en homo- eller heteroparade, men siden der ikke findes heteroparader, hvor der kæmpes for en seksuelle minoritets rettigheder til ligestilling vedrørende adoption og ægteskab, er Langballes heteropointe kun med for at få lov til at kalde homoparader for frastødende.

De går med i Paraden
En liste over virksomheder, personer, organisationer med videre der deltager i årets parade, kan findes her: http://copenhagenpride.dk/parade/tilmeldte.php. Af de allerede over 1.000 tilmeldte kan fremhæves:

  • Microsoft
  • British Airways
  • Socialdemokraterne
  • Liberal Alliance
  • IBM
  • Radikale Venstre
  • Amnesty International
  • Københavns Biblioteker
  • Venstre
  • LGBT Danmark
  • Dansk Folkeparti
  • Rigtig mange organisationer, barer og diskoteker fra homomiljøet

“Vi er glade for, at så mange deltager, og der kommer konstant flere til. Liselott Blixt og Pia Adelsteen har tilmeldt sig via vores hjemmeside, så vi glæder os til, at de sammen med os går med i Paraden 21. august. Vi er glade for at være i dialog med to DF-politikere, som vi måske ikke er helt enige med, men i hvert fald kan tale med uden at blive svinet til," siger Ole Santos.

Priden regner med, at over 50.000 mennesker vil være med til at se på, nyde showet på Rådhuspladsen og være med til Pride Square på Rådhuspladsen. Efter gårsdagens mindre pæne omtale af Priden fra DF's side har flere personer meldt sig ind i Copenhagen Pride og som frivillige til Copenhagen Pride Week 2010.

Jesper Langballe med i Copenhagen Prides Parade?

Om Copenhagen Pride
Copenhagen Pride har siden 1996 afholdt Pride i København med blandt andet den årlige farvestrålende parade gennem byens gader. Foreningen er non-profit og baseret på frivilligt arbejde. Formanden er Ole Santos. Copenhagen Pride foregår i 2010 fra onsdag den 18. august til og med søndag den 22. august. Den kendte Parade bliver afholdt lørdag den 21. august og med gudstjenesten den 22. august afsluttes Copenhagen Pride Week.

Kontaktinformation:
Ole Santos
Formand Copenhagen Pride
Telefon: 26 13 73 26
E-mail: formand@copenhagenpride.dk

Eric Ziengs
Kommunikationsmedarbejder
Telefon: 41 42 75 67
E-mail: presse@copenhagenpride.dk

 
 
 
           
spacer.   Copenhagen Pride.
  Kontakt | Presse | Facebook | Copenhagen Pride, Postbox 96, 1004 København K
Log ind | Send os dine billeder| Bestyrelsen | Sekretariatet | Bliv medlem | Frivillig

promocateur.Københavns Kommune.Out&About Gay Magazine.Royal Unibrew.Homoware.dkScandinavian Bear Events.Frederiksberg Kommune.

Copenhagen Pride

Frivillig

Social media

Pride merchandise


Pride sange

Medlem

Artikler

Kontakt os

Information

Tilmelding

Inspiration


Billeder

Information

Kunstnere

Program


Billeder

Information

Kunstnere

Program


Telt og stadeplads

Billeder

Egne arrangementer

Aarhus Pride (9. juni 12)

Fest arrangører


Billeder

Organisationer

Film

Teater