WorldPride parader bringer regnbuer i gadebilledet!

Endnu en gang har vi vist kreativitet og innovation. Du kan nu se frem til ikke bare én, men seks parader, der går under navnet WorldPride Marches.

Hejs flaget lørdag den 21. august

Marcherne begynder på forskellige tidspunkter mellem 15.00 og 16.00, og ruterne er mellem 2 km og 3,7 km lange. Starttidspunkterne og ruterne skal sikre, at paraderne ankommer til Fælledparken på forskellige tidspunkter.

Hver parade vil omfatte op til 1.000 deltagere. Køretøjer er ikke tilladt. Vi sørger for musik til at ledsage paraden.

Gør dig klar til at hejse dit flag, vifte med dit banner og øge bevidstheden om problemer, som LGBTI+ personer står over for herhjemme og i udlandet!

Vigtig synlighed

Efter næsten to år uden den store manifestation for LGBTI+ rettigheder, som er vores sædvanlige Copenhagen Pride Parade, kan vi mærke, at der er stort behov for at komme ud på gaden. Rundt om i verden ser vi krænkelser af LGBTI+ personers rettigheder – senest med den nye lov i Ungarn, som forbyder undervisning i homoseksualitet og transkønnethed i skolerne. Herhjemme har vi også stadig udfordringer, og derfor er det så meget desto vigtigere, at vi får synlighed og mulighed for at gøre vores stemmer hørt og sætte LGBTI + spørgsmål på dagsordenen!

Tilmeld dig her

Registreringen er åben nu. LGBTI+ grupper og -organisationer og vores partnerorganisationer kan tilmelde sig inden den 1. august. Efter denne dato frigiver vi eventuelle resterende pladser for alle.

Vi ses til WordPride og EuroGames, hvor #YouAreIncluded!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte paradechef Jesper Sørensen på [email protected]

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden