Queer og kinky

Når miljøer mødes

“Det handler om følelserne, ikke om hvordan folk ser ud.”

Af N Brown
Illustrationer af Sabrina Hansen

Denne artikel udforsker kink – et identitetsaspekt, som ikke fører til strukturel undertrykkelse, men som påvirker, hvordan man oplever sin queerness. Gennem samtaler med fire medlemmer af københavnske kinkmiljøer vil jeg undersøge, hvordan queerness møder kink- og fetichmiljøerne, og hvad fetichmiljøets plads er i Copenhagen Pride.

Jeg var så heldig at interviewe flere forskellige mennesker til denne artikel. Beatrice – også kendt som Red Lily – som underviser i shibari, og som fokuserer på at skabe et rum, hvor reb bliver brugt som et middel til at fornemme den person, man interagerer med, uanset hvordan de ser ud på overfladen. Charlotte, som blandt andet faciliterer Kink 101-workshoppen til Copenhagen Pride, og som har været medlem af Excess Club i 15 år. Stephen, som er en af grundlæggerne af- og arrangørerne bag ManiFest.dk, Skandinaviens største fetich-klub, og som har deltaget i Pride i over 15 år. Og Anna, frivillig facilitator/underviser i Queer Rope og Peer Rope i over syv år, som også er frivillig i BDSM-foreningen SMil.

Hvordan kan queermiljøer mødes med kink og BDSM?

I min samtale med Beatrice talte vi om ordene ”queer” og ”kinky”. ”Queer” kan jo betegne alle slags utraditionelle måder at leve på, og det, der er kinky for nogle, er det ikke for andre. Så hvad sker der, når queerpersoner interagerer med kinkmiljøet? Ligesom queerness, er kink et spektrum uden noget minimumsniveau.

Det er tydeligt til ManiFests fetichfester. Det er et blandet rum, hvor homo-, queer-, hetero- og swingermiljøet – og endnu flere – mødes. Hver af de grupper har forskellige måder at være der på, så der er ikke ét ”regelsæt”, der gælder. Og derfor er det vigtigt at præsentere arrangementet på en måde, der skaber et fælles kodeks for, hvordan man opfører sig. Stephen, som er grundlægger og arrangør, satte ord på at arbejde i dét krydsfelt: ”det er levende. Vi er nødt til at være opmærksomme på de forskellige sprog, der bliver talt ved et blandet arrangement. Det er en løbende proces, og jeg arbejder stadig med det, fordi det hele tiden forandrer sig.”

Hvordan kan man skabe rum, hvor queerpersoner trygt kan udforske kinks, feticher og andre seksuelle udtryk?

Stephen forklarer, at det er en grundlæggende overvejelse for folkene bag ManiFest. At skabe et trygt rumer et stort ansvar, som kræver en indsats fra både deltagere og arrangører. Også Charlotte nævnte, at de fleste i kink- eller BDSM-sammenhænge har et fælles udgangspunkt, men at være queer tilføjer et ekstra lag at være opmærksom på. Derfor er det vigtigt, at man som queerperson kan udforske den del af sin identitet i et miljø, hvor dét at være queer ikke er noget, man er nødt til at være opmærksom på, så man i stedet kan fokusere på kink. Bare tænk på Maslows behovspyramide: Det er svært at komme op i toppen af den, hvis behovet for tryghed i bunden ikke er opfyldt. Som arrangør i blandede miljøer forstår Charlotte, at LGBTI+ deltagere kan føle sig marginaliserede, mens en workshop, hvor folk føler, at de er blandt queer venner, kan skabe et nyt niveau af frihed.

Påvirker det ens queerness, at man er kinky?

Det fortæller Charlotte om, ud fra sin erfaring med at facilitere kink-workshops, både specifikt for queerpersoner, og åbne for alle. Hun forklarer, at uanset hvem folk er, uanset deres køn eller seksualitet, så bliver der altid stillet de samme spørgsmål til workshoppene: Hvordan kan jeg praktisere kink på en sikker måde? Hvordan ved jeg, hvad jeg skal gøre? Hvordan aflæser jeg min partner? Hvad hvis jeg er usikker?

Som queerperson er man ofte mere opmærksom på at fornemme miljøet og på at sikre sig, at man ikke marginaliserer andre deltagere. Inden for kink tjekker man ind med folks følelser og identitet hver eneste gang, man leger – på samme måde som mennesker i queermiljøet tit har en praktisk forståelse for, at ens identitet kan forandre sig med tiden.

Hvad med queerness inden for reb (eller shibari/kinbaku)?

Leg med reb kan kaldes shibari (den gamle, japanske bondage-kunst) eller kinbaku (når det bruges på en mere sensuel måde). Det er en slags bondage, som kan bruges både på gulvet og til ophængning, på ens egen krop eller sammen med én eller flere partnere. Det er en form for edge play med risiko for nerveskader, så det er vigtigt at undersøge det og lære det ordentligt, før man går i gang med at binde. Traditionelt har shibari været en binær praksis med en opdeling i mand/kvinde og top/bottom, men på det seneste er der sket en bevægelse i retning af en mere inkluderende praksis.

Beatrice uddybede, hvordan identitet er et spektrum, og fortalte, at fokus bør være på, hvordan personen har det på ethvert spektrum, når de bliver bundet. Som underviser skal hun være åben, lære og finde ud af, hvad inklusion vil sige i alle scenarier, fordi marginalisering findes overalt. Hun ved af personlig erfaring, hvor vigtigt det er at tjekke ind med alle deltagerne på alle hold, så de er trygge ved at udtrykke, hvordan de har det netop den dag, og så de kan udforske forskellige dele af deres queerness. Når man binder, er det vigtigt at forholde sig til personen og deres følelser, ikke til deres udseende. I krydsfeltet med queerness ser Beatrice det som sin største opgave at undgå at kønne dem, hun binder. Hun binder en person, ikke en traditionel rolle. For eksempel ved at binde en brystharness, der føles rigtig for personen, uanset hvad deres kønsidentitet eller kønsudtryk er, eller et harness med plads til penetration med en dildo. Anatomien sætter ikke grænser for udforskningen.

Beatrice har både hold som for eksempel ”alle køn” og specifikt for queerpersoner. Som underviser tror hun på, at man ikke skal dømme på overfladen, men i stedet fornemme på gruppen, hvordan alle kanføle sig respekteret og inkluderet.

Når Anna faciliterer Queer Rope, overvejer hun, hvordan hun kan skabe et ikke-binært rum. Reb har traditionelt inddelt i mand/kvinde og i top/bottom, så det er vigtigt at aktivt skabe et inkluderende rum, der er åbent for alle, for at undgå den marginalisering, som det binære giver. Hun fokuserer på reb som et kink frem for på deltagernes køn, seksualitet eller identitet i øvrigt. Det er vigtigt at inkludere frem for at ”ikke-ekskludere”. Ligesom Charlotte påpegede, kan queerness komme i fokus i stedet for kink, men det er Annas mission at skabe et queer rebmiljø, hvor queerness er fundamentet med reb som en tilføjelse.

Fetichmiljøets plads i Copenhagen Pride:

Der bliver tit spurgt til, hvilken plads kink har i Pridefejringen. Bør BDSM overhovedet være del af et arrangement, der skaber opmærksomhed om LGBTI+ rettigheder og marginalisering? På den anden side, hvorfor skulle nogens seksuelle udtryk nægtes en platform? Beatrice bemærker, at queerness er mere marginaliseret i samfundet, end kink er, og Pride handler ikke som udgangspunkt om at være kinky. Men kinkmiljøet har længe deltaget i Pride og i aktivisme for LGBTI+ rettigheder. Anna uddyber, at Pride handler om, hvem man er, og hvordan man knytter sig til andre, romantisk og seksuelt, og dér kan der være en forbindelse til kink.

ManiFest har i mange år deltaget i Copenhagen Pride. For Stephen er Pride et sted, hvor man kan fejre retten til at udtrykke sin seksualitet, og den grundlæggende værdi er, at: ”jeg har ret være den, jeg er. At være mig. At støtte med positiv energi,” som Stephen siger. Det er vigtigt, fordi kinkmiljøet kan påskønne og forstå, hvor svært det har været for LGBTI+ miljøet at komme dertil, hvor det er i dag. Charlotte understregede, at det at være LGBTI+ ikke betyder, at man ikke er kinky. Måske gør det det mere kompliceret, men det kan også gøre det mere sjovt!

Så til sidst:

Ved at tale med Beatrice, Anna, Stephen og Charlotte har jeg udforsket, hvordan kink- og fetichidentitet ligger på et spektrum, ligesom queeridentitet gør. Førstnævnte tilføjer endnu et lag til queerness’en – en del af ens identitet, man kan tage til sig, trygt og med viden og samtykke.

Vil du vide mere om klubberne og arrangørerne? Find dem her:

Red Lily: bondageunderviser og -performer – redlily.dk

SMil: en BDSM-forening – smilkbh.dk/sm12

Excess Club: en privat BDSM-klub – excessclub.dk

ManiFest: Skandinaviens største fetichklub – manifest.dk

Kink-events under Winter Pride 2023:

Tirsdag d. 21. februar

17.00-18.45
Queer Rope Intro (KSP event)
Sprog: Engelsk
Sted: Vox

19.15-21.00
Queer Rope Intro (KSP event)
Sprog: Engelsk
Sted: Vox

Onsdag d. 22. februar

19.00-20.30
Kinks 101 (KSP event)
Sprog: Dansk
Sted: Vox

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden