Taralilah, Sinfohme, ADEXIA og Jonas Tuk skruer op for varmen til Copenhagen Winter Pride Afterparty

Foto: Cesar Maldonado

I februars kulde samler Copenhagen Pride LGBTI+ miljøet, når Winter Pride Week vender tilbage fra den 20.-25. februar. Som altid slutter ugen med stil med et brag af en efterfest, der ligesom sidste år finder sted i Pressen med liveoptrædener og underholdning i samarbejde med Queer Music Agency og Draghouse.

Efter fem dage med foredrag og events i Huset-KBH inviterer Copenhagen Pride LGBTI+ samfundet og dets allierede til at mødes for at fejre, danse og feste til langt ud på natten. Festen vil indeholde en liveoptræden af Taralilah (hunde/hende), et powerhouse af punk, techno og hyperpop, som bragte sit show fuld af eksplosiv energi og selvtillid til scenen under Copenhagen Pride Week 2022. Hendes debutalbum ‘Magnetic Feels’ udkom sidste år med et lydunivers, der er baseret på en blanding af det sårbare og det voldsomme, som kommer til udtryk i skarpe og velproducerede produktioner.

Efter optrædenen er Copenhagen Pride glade for at kunne præsentere tre af Københavns sejeste DJs. Anira Orlando alias Sinfohme (hun/hende) er en upcoming DJ med rødder i Sabaah og Future Female Sounds. Hun er en queer trans kvinde of color, som først og fremmest er startet sin DJ rejse fordi hun elsker musik og har et stort kendskab til forskellige genrer, men også fordi queer femme DJs som hende mangler! ADEXIA (hun/de) er en dansk DJ og elektronisk musikproducent med base i København. Deres inspiration kommer fra eksperimentelle og avantgarde lydlandskaber fra fremtiden. Hun er kendt for at spille banebrydende, progressiv og forførende elektronisk musik. Med sin uhæmmede fremtoning og dragende basmusik har hun spillet viscerale sæt på festivaler og spillesteder som Fluid Festival, Alternative Fashion Week Afterparty, Kvindehuset, Depot Radio og mange flere. Jonas Tuk (han/han) er et af de friskeste navne fra den københavnske scene. Han har en umættelig kærlighed til musik, og han er en meget alsidig DJ, hvilket man hurtigt kan mærke..

Udover musikken vil der til efterfesten være en quiz, som præsenteres af nogle af Københavns mest fabulous drag queens. Vi anbefaler, at du kommer og er med, for du kan blandt andet vinde en MATE-cykel til en anslået værdi af 3.000 €! 

Billetter til festen koster 170 kr. og kan købes via Billetto. Billetsalget støtter Copenhagen Prides arbejde året rundt, herunder vores Solidaritetsfond, som for nylig har givet tilskud til LGBTI+ organisationer i Danmark, Ukraine og Ghana. Vi ved, at tiderne er hårde for nogle mennesker, så vi har også et begrænset antal QueerPlus-billetter til 50 kr. til dem, der har brug for dem. Bare send en mail til [email protected] for at høre mere om disse.

Dørene åbner kl. 20.00, og underholdningen begynder kl. 21.00. Du kan roligt regne med, at det er en fest, du ikke vil gå glip af!

Copenhagen Winter Pride finder sted fra den 20.-25. februar og er en fejring af det queer fællesskab med fokus på at finde sammen i de kolde, mørke måneder og at lære af hinandens erfaringer. Temaet i år er QueerPlus, som sætter intersektionalitet i centrum og søger at fremhæve de ofte glemte måder, hvorpå vi oplever verden forskelligt som LGBTI+ mennesker.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden