En plads i klyngen

Fotograf Renato Manzionna

Af Nicola Pettinger Brown

“Rugby er en sport for alle – og vi mener det stadig!” Elleve ord printet på regnbueflaget. Et skarpt budskab delt af den Danske Rugby Union på deres facebookside, RUGBYdk – som hurtigt bliver delt af Copenhagen Wolves Rugby Club og mange andre. Sætningen virker måske som en selvfølge for dem som kender rugby, men krads i overfladen og sætningen baner vej for en dybere diskussion.

Rugby er en ret unik sport, fordi spillet afhænger af en bred vifte af kropstyper og -størrelser for at skabe et godt hold. Der er tungere front-række spillere, som bruger deres vægt og styrke til at kæmpe for bolden, hvor mindre, hurtigere vinge-spillere typisk vil bruge deres fart til at overhale en modstander.

Uanset nogens form eller størrelse så er der plads på banen. Dette gør sig gældende ikke blot på amatør-niveau, men også på eliteplan – f.eks. viste et studie på RugbyPass.com at mandlige front-række spillere (hookers) i Europas øverste divisioner, havde en gennemsnitsvægt på 106 kg. (hvoraf én af spillerne ramte hele 121 kg.). Derimod havde deres winger-holdspillere et gennemsnit på omkring 91 kg, hvor nogle lå i 80-90 kg. området.

Den samme brede variation af kropstyper er at finde i den nuværende opstilling af det engelske dame-hold – Stolpespilleren (position 1) Hannah Botterman har en højde på 169cm og vejer 100kg, hvor hendes klyngehalf-medspiller (position nr. 9) Natasha Hunt er 165 cm. og vejer 63 kg. Diversiteten på holdet inkluderer også alder, Morwenna Talling blev født i 2002, hvor fly-half Katy Daley-McLean blev født 17 år tidligere, i 1985.

Men lad os vende tilbage til ‘alle – og vi mener det’. Dette blev postet første gang den 21. august 2020 og igen i oktober og november som modsvar til annonceringen fra World Rugby om et forbud mod transkønnedes deltagelse i kvinders rugby på internationalt niveau. For en sport som har et omdømme af inklusivitet, kaldte dette til aktion – som f.eks. Toronto Muddy York Rugby Football Club der postede et videostatement fra spiller og transkvinde Shoshauna Gauvin, hvori hun bad organisationer om at kæmpe for en inkluderende sport, hvilket i dens natur inkluderer trans- og nonbinære fællesskaber. Shoshauna, en erfaren rugby-spiller, forklarer, at selvom ingen benægter behovet for at sørge for sikkerhed og retfærdighed i sport, så er ”spørgsmålet hvordan man griber dette an på en ansvarlig måde, med fornuftige guidelines og politiker. Alle individer har ret til at blive behandlet på en retfærdig måde og vi er nødt til at respektere det, uanset kønsidentitet.”

Shoshauna stiller spørgsmålet om, hvordan spillere, som allerede har undergået kønsskifte, skal kunne navigere under visse af de komplekse regler og siger, at ”hvis processen af at anmode om en spiller licens er for overvældende eller indtrængende i det private, så vil en gruppe af deltagere automatisk blive ekskluderet.” Hun fremhæver ligeledes, at omvendt kan disse regler også have en negativ effekt på cis-kvinder. “Tænk over det – nogle cis-kvinder ender måske med at skulle ‘bevise’ deres køn, blot fordi de vejer mere end 90 kg. eller er højere end 170 cm!” Hun påpeger, at disse højder og vægte ikke er usædvanlige i sporten, hverken på amatør- eller eliteniveau. Shoshauna siger også at, ”kønsskifte er en lang proces. Når du begynder at finde dig selv ved enden af dette, vil din fysik og identitetsdokumenter vise dit kvindelige køn – dette burde være nok, medmindre der er en klar sikkerhedsbekymring.”

Nationale ligaer har frit spil til at lave deres egne regler omkring deltagelsen af transpersoner. Eftersom rugby er en amatørsport i Danmark, så har den Danske Union velkomment mandatet til at forblive inklusivt, også i form af kønsidentitet og har fastsat regler herfor. I Storbritannien er perioden for konsultation af forslaget om transkønnede og non-binære spillere blevet udvidet til den 5. maj 2021. Heri illustreres udfordringen for en Union, der påstår at de har ansvar for ”at fremme sikkerheden og ligeværdig behandling af alle involveret. Chikane og diskrimination vil ikke blive tolereret…”. Ifølge den RFU video, der akkompagnerede regel-forslaget, opdager, man at Unionen har modtaget et samlet antal på 51 anmodninger for at spille som en transkønnet atlet over de sidste 3 år, inklusiv 7 transkønnede kvinder og 39 transkønnede mænd. Til sammenligning er der omkring 380.000 registrerede rugby spillere i England.

Copenhagen Wolves var en af de første hold der re-postede RUGBYdk’s standpunkt, og de mener, at vi er tættere på at nå en god løsning for alle. Dette er et opmuntrende udsigt for inklusion i sporten, og resultatet af mange måneders hårdt arbejde af klubben. Da World Rugby annoncerede deres intentioner og beslutning om reglerne, trådte Copenhagen Wolves ind for at stille spørgsmålet om inklusion af transkønnede spillere i Danmark, fordi det er vigtigt at disse spilleres stemmer bliver hørt, selv hvis det er indirekte. Som klub anerkender de, at de nok ikke er eksperter, og har lænet sig tungt op af andres oplevelser – ikke mindst fra Pan Idræt og International Gay Rugby – for at sikre sig, at de transkønnede spillere blev hørt ordentligt.

Jimmy Knud Christensen, formand af Copenhagen Wolves Rugby Club, fortæller om hvordan perioden mellem World Rugbys annoncering for næsten et år siden, og den nuværende beslutning fra Dansk Rugby om at sikre at ”Rugby er en sport for alle”, har været en prøvende tid – specielt for de spillere der har været efterladt i et limbo, udvidende om hvorvidt de ville blive ekskluderet eller ej. Dog må det siges, at trods presset, som denne stejle læringskurve har bragt, så fokuserer Jimmy på resultatet af hvad Copenhagen Wolves har opnået – udgangspunktet for ham er, at vi skal inkludere alle spillere og byde dem velkommen. Ligesom Shoshauna anerkender han de sikkerhedsproblemer, der kunne opstå – men pointerer, at fordi det er så lille en procentdel af den spillende population, så burde det være muligt at diskutere det fra sag til sag. Han anerkender også, at for en lille union kan det være svært at skabe et regelsæt og håber, at paraplyorganisationer som DIF vil hjælpe unioner som DRU i denne henseende.

Copenhagen Wolves, Jimmys klub, er fantastisk diverse med en bred vifte af nationaliteter og identiteter, der dukker op til træning hver uge. For de, der identificerer sig inden for LGBTI+ spektret, betyder klubbens passionerede flagning med regnbueflaget en sikker, varm velkomst. Det overordnede princip for klubben er, at rugby skal være SJOVT! Da de åbenlyst er mere fokuserede på det sociale aspekt af spillet end på trofæjagt, så er der plads til alle – uanset alder, nationalitet, køn eller seksualitet, eller tidligere erfaring.

I ånden af fuld inklusion så behøves spillere ikke engang at have været i nærheden af en rugbybold, inden de kan deltage i en træningssession. Klubben afholder løbende ”Intro til rugby ”-events, som kan gentages så mange gange, som spilleren har brug for. Dette gøres for at alle, med tiden, kan blive inkluderet i træningen – uanset hvor hurtigt de føler sig komfortable med at blive en del af et bredere team.

Jimmy snakker passioneret om, hvordan klubben bygger et fællesskab for dets medlemmer omkring sporten. Han anerkender, at for nogle spillere kan dét, at være ude af skabet, eller at springe ud, have været en udfordring på tidligere hold, og han siger at, ”vi kan fejre, at vi her i Danmark er længere på rejsen til et sikkert, velkomment miljø for alle. At være inkluderende betyder at vi også byder ikke-LGBTI+ spillere velkomne”. Lige nu udgør den slags spillere cirka 30% af de omkring 25 entusiastiske holdkammerater, som deltager i træningen ugentligt.

”Hos Ulvene fokuserer vi på ’os’ som et team”, siger Jimmy. “Nogle nye spillere har måske ikke spillet en hel masse holdsport før, fordi holdmiljøet måske har været udfordrende for dem pga. deres kønsidentitet eller seksualitet. Det betyder, at vi har en god mulighed for, som klub, at bygge et inkluderende og åbent fællesskab.” Holdet har en stor social kalender, hvor alle medlemmer stemmer på årets aktiviteter, som spænder fra strandture til filmaftener. De nuværende medlemmer varierer i alder fra 18 til 60+, og hver person tager ansvar for at arrangere én af de sociale aktiviteter, hvilket sikrer at klubben inkluderer alle, uanset hvad.

Med et ekstra skub, så forklarer Jimmy at ud fra egne erfaringer, så er rugbyteams inkluderende. Copenhagen Wolves anerkender som klub, at den stereotypiske rugbyspiller er en stor, dominerende mand – men insisterer på at dette er misvisende. “Som en stor fyr, har jeg brug for de små og hurtige spillere omkring mig!” griner Jimmy. “Uanset din kropsform eller størrelse, eller hvor hurtig du er, så er der en plads til dig på holdet og på banen. Det er dét, der gør sporten så fantastisk!”

Nybegyndere er specielt velkomne, og hvert nyt medlem bliver sat sammen med en erfaren spiller, for at de skal have en nem måde at skabe kontakt på, især hvis man føler sig lidt genert.

Lockdown har selvfølgelig været en krævende tid for mange af klubbens medlemmer – og det er her, hvor Jimmy mener, at klubben virkelig har levet op til dens mantra om inklusion – ved at støtte spillere ved at låne et øre, splitte træningen op i mindre grupper pr. træner for at overholde reglerne, og ved at følge op med enhver spiller, som har oplevet problemer. Jimmy påpeger at LGBTI+ spillere kan opleve yderligere udfordringer og have et mindre støttende netværk, så dét at sende en besked, lave et hurtigt opkald, og aktivt at lytte kan gøre en kæmpe forskel. Dette er ikke en praksis unik for Ulvene – rugbyklubber er ofte kendt for ”den tredje halvleg” (det sociale element efter et spil) – men dette er blot et eksempel på hvordan Jimmy og hans team går den ekstra mil for at sikre, at alle aktivt føler sig inkluderet.

I den forbindelse, som en sidebemærkning, fremhæver DRU’s præsident Jens Aage at Touch Rugby (en version af spillet uden berøringer) er ved at stige i popularitet i Danmark. I denne version kan børn, voksne, alle aldre og kønsidentiteter være på banen på samme tid og spille et inkluderende, energisk spil.

Men som vi samler op for i dag, kan vi ikke ignorere den igangværende debat om transkønnet inklusion på eliteniveau, og vores ansvar for at sikre alle lige muligheder i sport, uanset identitet. Beslutninger, taget på et højt niveau, kan have konsekvenser hele vejen ned til dem, som kigger op fra græsrodsbevægelserne.

Og her på græsrodsniveau er rugby i Danmark en amatørsport med fokus på ”fællesskab” og “respekt” som to af dens fem kerneværdier. Uanset hvordan et individ identificerer sig inden for LGBTI+ fællesskabet, uanset deres kønsidentitet, så kan sporten bringe en inkluderende velkomst. Så med ordene af DRU, der tydeligt pointerer at rugby er “en sport for alle – og vi mener det!”, hvorfor så ikke følge Copenhagen Wolves og give det et forsøg?

Kilder:

Publicado el