Queer oplevelser med seksualundervisning

Af Nicholas Chisha
Foto: Deon Black via letstalksex.net

Formålet med denne artikel er at fremhæve de udfordringer, som LGBTI+ personer støder på, når de udvikler sig gennem barndommen, ungdommen og voksenalderen, og udvikler en identitet i et samfund, som ikke er programmeret til ikke-heteroseksuelle udvikling og seksuel modenhed. Fra de afrikanske sletter til de engelske bakker, til Mellemøstens langstrakte sande og videre til HC Andersens land, ser denne todelte artikelserie på fire LGBTI+ personer og deres historier.

Interviewpersonernes rigtige navne er blevet tilbageholdt af hensyn til privatlivets fred.

Sara (Lesbisk)

Etnicitet: Dansk

Interviewer:  Hvad er dine tidligste seksuelle erindringer, og hvordan har din seksualitet udviklet sig?

Sara: Starten på min seksuelle bevidsthed kom ganske sent. Da jeg var 15, fik jeg et job i en biograf. En af de ansatte var en butch kvinde med kortklippet hår. Jeg blev øjeblikkeligt seksuelt tiltrukket og forvirret på samme tid, fordi ingen på det tidspunkt havde gjort mig fortrolig med muligheden for homoseksuel tiltrækning, da min seksualundervisning havde været begrænset til graviditet og forebyggelse af sexsygdomme. Det eneste jeg havde lært fra skolen var, hvordan man sætter et kondom på en penis. Der var ikke blevet nævnt noget LGBTI+ relateret. Fascinerende tanker om hvordan det ville være sammen med hende fortsatte, og efterhånden førte det til solo-sessioner, med netop denne kvinde som det vigtigste objekt for mine fantasier.

År senere synes alle at være i heteroseksuelle forhold. Så jeg trådte også ind i denne verden. Jeg husker en fyr i studenterrådet som udviste interesse for mig, og jeg gengældte. Der var en idé om, at det var vigtigt for en pige at give oralsex til fyren, og derved forstærke mandfokuseret nydelse. Jeg blev en ret promiskuøs heteroseksuel. Så længe sex er med samtykke, vil det altid føles i det mindste okay. Jeg blev aldrig knyttet til nogen, fordi jeg blev aldrig rigtig tiltrukket af dem. Sex var mere som at onanere med en anden person.

Interviewer: Var der et bestemt øjeblik, der fik dig til at indse, at du faktisk er lesbisk?

Sara: Ikke et særskilt øjeblik, men snarere en erkendelse af, at jeg var mere fysisk og psykologisk tiltrukket af samme køn. Og vigtigst af alt begyndte jeg at falde for mennesker, hvorimod mine tidligere møder med mænd aldrig blev til mere end den seksuelle aktivitet. Jeg var også i stand til at få orgasme, hver eneste gang jeg havde sex med en kvinde. Jeg blev introduceret til queerlivet, da min ven sprang ud og begyndte at tage mig med til homoseksuelle barer og andre queer steder. Dengang var jeg bare en heteroseksuel ven, som fulgte med, og fandt disse steder yderst interessante.

Interviewer: Hvordan har denne eksponering nødvendiggjort den indre forvandling, der fik dig til at finde sig til rette med din seksualitet?

Sara: Førhen havde jeg denne urealistiske stereotype idé om, hvad en homoseksuel kvinde var. Og så så jeg diversiteten, de forskellige kønsudtryk og de forskellige udtryk for seksualitet. Pludselig, for første gang, kunne jeg relatere til det. Udfordringen var, at jeg ville afprøve denne ”nye” side af min seksualitet uden at blive stemplet som ”bicurious”. Indtil nu havde jeg været velbevandret i heteroseksualitet, men var en nybegynder i alt, der havde noget med queerness at gøre. Min seksualundervisning fra skolen have et fuldstændig heteroseksuelt syn på sygdomme, graviditetsforebyggelse og nydelse. Jeg brugte i stedet porno som min undervisning. Uheldigvis indså jeg at porno, selv lesbisk porno, er lavet til heteroseksuelle mænd. Det er den målgruppe, som producenterne har i tankerne. Det er ikke realistisk. Det underbygges af det faktum, at selv i det virkelige liv, de gange, hvor jeg åbenlyst har kysset mine kvindelige partnere, har heteroseksuelle mænd har henvendt sig til mig og bedt om at kigge på, da de fandt det ophidsende at se to piger kysse. Det gør mig vred, at vi opfattes som at eksistere for at tilfredsstille den heteroseksuelle mands lyst.

Hvordan har du overhovedet sex som lesbisk? Det var det spørgsmål, der skulle besvares. Stereotypen er, at lesbisk sex handler kun om ”scissoring”… Det er ignorant. Jeg begyndte at opsuge alt, hvad jeg kunne, om queerkultur, dens historie og identiteter fra så mange kilder som jeg kunne.

Jeg googlede og så hundreder af videoer om, hvordan man har oralsex med en kvinde. Jeg følte mig intimideret, fordi jeg tænkte, at jeg var lidt for gammel til at lære disse ting. En af de mest instrumentale læringsmanualer var til at finde i en bog, som jeg bestilte online, med titlen ‘Girl Sex 1 on 1’. Jeg så også ‘The L Word‘ serien i sin helhed. Disse tre undervisningsmaterialer dannede i bund og grund mit eget pensum for seksualundervisning. Jeg var endelig selvsikker nok til at tage på mine første Tinder dates.

Interviewer: Hvordan har du lært at navigere i sundhedssiden af din nyfunde seksualitet?

Sara:  Et eller to år efter jeg sprang ud, da jeg var i begyndelsen af 20’erne, fortalt en ven mig, at AIDS-Fondet havde en kampagne specifikt om queerkvinders seksuelle sundhed. Før det var jeg næsten ved at gå i forfald, da jeg var blevet nægtet test for sexsygdomme på grund af min orientering, selv når det på visse tidspunkter viste sig, at jeg faktisk havde fået sexsygdomme fra mine queer seksuelle aktiviteter. Grundlaget for afvisningen var, at testning kun var tilgængelig for heteroseksuelle eller personer, der havde sex med det modsatte køn. Dette fik mig til at føle, at lægeverdenen ikke var veludstyret nok til at håndtere LGBTI+ patienter.

Henry (Bøsse)

Etnicitet: Britisk

Interviewer: I hvilken alder begyndte du at blive klar over din seksualitet?

Henry: Retrospektivt var det faktisk omkring 8-års alderen. Jeg husker, at jeg gik forbi en gruppe drenge som havde idræt i skolegården. Jeg blev især ramt af, hvor veltrænet en af dem så ud. Jeg var fascineret og tænkte for mig selv, ”det er nice”. Jeg blev fuldstændig begejstret, selvom det ikke gav nogen mening, da alle andre syntes at være vilde med deres køns modsætning.

Spol frem til 13-års alderen, da alle gik gennem puberteten. Mine kammerater udviklede sig tidligt med nosser og pikke, som flappede overalt under svømning og idræt. Jeg begyndte ikke at onanere før jeg var 15-16 år. Selvom jeg fandt drenge tiltrækkende, var jeg også flov over at give mine tanker et fysisk udløb, da samfundet mente, at jeg skulle være interesseret i piger. Mine forældre har måske fanget det tidligere, det, at jeg var anderledes, for de sagde til mig, ”du har bare ikke at være en puff” fra tid til anden. Det er britisk nedladende slang for en homoseksuel mand.

Interviewer: Kan du huske de omstændigheder, som fremskyndede den første gang du onanerede?

Henry: I mine tween- og teenageår så jeg et program som hed ‘Gladiators’. Det var mænd som dyrkede brydning i spandex. Hver gang det kom på, blev jeg ophidset af at se disse muskuløse mænd bryde med hinanden. Jeg var forvirret hver gang. Jeg havde lært i skolen, at drenge havde sex med piger. Der blev aldrig talt om homoseksualitet. Det, kombineret med mine forældres hvisken, fik mig til at prøve at holde den homoseksuelle trang nede. Helt tilfældigt sprang to andre skolekammerater ud da jeg var 15. Vi begyndte at hænge ud sammen. En nat var jeg alene hjemme med en af drengene. Vi begyndte at røre ved og kysse hinanden. Jeg onanerede ham, og han kom. Det var ret overraskende. Senere, i enrum, prøvede jeg at onanere alene, og jeg kom også. Det er sådan, det begyndte.

Interviewer: Hvordan har dit sexliv udviklet sig derfra?

Henry: Jeg begyndte at se porno. Heteroseksuel porno. Jeg så altid på fyrene i videoerne og prøvede at undgå at se på pigerne. Af en eller anden grund var det svært for mig at få adgang til homoseksuel porno. På grund af langsom internetforbindelse endte jeg med at samle på nøgenbilleder af mænd.

Engang gik jeg i en bestemt del af byen med min bror. Han nævnte for mig, at det var den homoseksuelle del af byen, hvilket jeg ikke var klar over. Desværre betød det at bo på landet i England med mine konservative/homofobiske forældre også, at jeg aldrig ville frit kunne leve som en åben homoseksuel mand.

Jeg flyttede til Danmark som 21-årig, og det var her, jeg for alvor fik mine første seksuelle oplevelser. Den første gang jeg havde penetrerende sex, var jeg den aktive. Jeg var ambivalent omkring oplevelsen, den var rodet, fordi fyren ikke havde douchet. Min utilstrækkelige undervisning gjorde, at jeg ikke havde tænkt på, at der var et vist niveau af forberedelse, der kræves til analsex. Ironisk nok fandt jeg ud af, hvordan man bruger brusehovedet til at blive ren uden en ekstern reference.

Interviewer: Hvordan har du oplyst dig selv fra et seksuelt sundhedsperspektiv?

Henry: Jeg var blevet vant til at se shows som ‘Queer as Folk’ og ‘Will and Grace’. ‘Queer as Folk’ lærte mig faktisk meget om queer liv. Gennem showene lærte jeg også om sexsygdomme og brug af kondom.

Interviewer: Kender du til PrEP? Hvis ja, hvordan lærte du om det?

Henry: Ja, det gør jeg. Jeg lærte om det gennem et tv-show, der hedder ‘Looking’. Der var en karakter, som var i et forhold med en HIV+ mand. Det var der, jeg googlede det. Ellers havde jeg aldrig hørt om det.

 

Hold øje med den næste udgave af HeartCore, som udkommer i november, til anden halvdel af denne artikel om at blive klar over ens seksualitet som en LGBTI+ person.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden