Finder jeg nogensinde den rigtige mig?

Af Anne Sophie Parsons

Hvis repræsentation i popkultur og medierne stadig er mangelfuld, så prøv at forestille dig at være en lesbisk kvinde i 1950’erne: Muligheden for at se sin seksuelle identitet portrætteret var praktisk talt ikkeeksisterende.  Men dette skulle ændre sig med indtoget af boggenren Pulp-Fiktion – masseproducerede, billige paperback-bøger med fokus på frækt indhold – som skabte et marked for hurtigt læst litteratur. Mens portrætteringen af den lesbiske livsstil var overdrevet vulgær og hyperseksualiseret, anerkendte den litterære repræsentation alligevel eksistensen af ikke-heteroseksuelle kvinder – og muligheden for at skabe sit eget liv udenfor heteronormative standarder opstod.   

”Det åbnede døren ind til min sjæl og fortalte mig, hvem jeg var. Det ledte mig videre til andre bøger, der beskrev hvem nogle af os var, og hvordan nogle af os levede.”

Sådan beskriver forfatteren Katherine V. Forrest sit første møde med en lesbisk pulp-bog i en snusket lille butik tilbage i 1950’ernes velmagtsdage. At sige, at dette øjeblik var formativt, ville være at underspille dets effekt: Forrest skrev romanen Curious Wine (1983), der i dag betragtes som en klassiker i lesbisk litteraturhistorie.

Hendes ord opsummerer den ambivalente følelse hele genren fremkaldte som en følelsesladet reaktion hos kvindelige queer-læsere; på den ene side var beskrivelserne rettet mod et heteroseksuelt, mandligt publikum (Den Gribende Fortælling om Hilda, Hvis Forskruede Lyster Førte Hende til Afgrundens Rand… for at give et decideret eksempel), der tillod et indblik i en lystfuld, mystisk verden, hvor kvinder hengiver sig til seksuelle relationer med andre kvinder, samtidig med at de også anerkendte, at lesbisk seksualitet eksisterede – og at konceptet om en lesbisk identitet var opnåelig for de kvinder, der endnu ikke var sprunget ud, unge såvel som gamle. 

Lystfulde Litterære Lesbiske som en Forsimplet Repræsentation

Forsiderne var svære at ignorere: de letpåklædte kvinder, der begærede hinanden, såede ingen tvivl om, hvad der var at finde bag omslaget. Med titler som Satan var en Lesbisk Kvinde, Forbudt og Syndige Piger, kunne man med sikkerhed antage, at det var en specifik form for præsentation af kvindelige forhold, der var at finde i bøgerne. 

Repræsentationen endte med at være et tveægget sværd: Samtidigt med, at følelsesmæssig og fysisk tiltrækning mellem to kvinder blev beskrevet som eksisterende, og passagerne ikke afholdt sig fra at beskrive de seksuelle aspekter af eskapaderne, så blev forholdene konsekvent affejet som ’ungdommelige faser’ eller mere eller mindre ’unaturlige’. Tilføjelsen af dødsfald eller anfald af sindssyge hos hovedkaraktererne ved fortællingernes slutning, var forlæggernes måde at understrege, at det ønskede udfald ikke var at se parrene ende sammen – men snarere, at de skulle kaste sig ud i pirrende forlystelser med hinanden til glæde – og til gode for den voyeuristiske læser.

Da lesbiske forfattere begyndte at skrive bøger til markedet, tog portrætteringerne pludselig en anden form – for eksempel gav ”Dronningen af Lesbisk Pulp-Fiktion,” Ann Bannon, en stemme til de undertrykte queer-kvinder med værket Beebo Brinker Chronicles (1957-1962): I Bannons seks bøger er der ingen dødsfald, sindsforvirrede kvinder, eller beskrivelser af lesbianisme som værende syndefuldt eller ondskabsfuldt. Dog er der masser af højst-intensivt melodrama, der fastholder læseren gennem hele serien, hvor vi følger karaktererne Laura, Beth, og den maskuline titelrolleindehaver, Beebo Brinker.

Hvis man fx kigger på den teenage-hormonfyldte romance mellem Beth og Laura i den første bog i serien, Odd Girl Out – så er det frygten for afvisning og den overvældende tiltrækning, der kæmper mod hinanden i denne spændingsfyldte roman, men den unge, lesbiske Laura er aldrig fremstillet som moralsk fordærvet, og pigernes forbindelse til hinanden præsenteres ikke som værende moralsk forkastelig i sig selv. I stedet beskrives Laura som en modig, ung kvinde, på vej til New York hen imod slutningen, hvor hun indser, at hun ikke længere kan slås med sin egen identitetsfølelse. Hun tager imod storbyen for at finde ligesindede i LGBTI+ miljøet. Hun siger farvel til Beth på togstationen med disse bittersøde ord:

”Jeg ved, hvad jeg er, og jeg kan være ærlig overfor mig selv nu. Jeg vil leve mit liv så ærligt som muligt uden at ødelægge det. Jeg kan ikke gøre det hér, og jeg kan ikke gøre det med dig.”  

 

Den store flugt fra Hetero-Helvedet  

Laura er måske nok en fiktiv karakter, men det ændrer ikke på budskabet, der er fremhævet i Odd Girl Out: Lesbisk pulp-fiktion blev en måde, hvorpå lesbiske kvinder i småbyer kunne finde en ’vejledning’ til, hvordan de kunne leve deres liv mest sandfærdigt. Ved at blive præsenteret for homo-barer og -nabolag i storbyerne, ved at vinde indsigt i datingetikette og hvilken mode, man skulle iklæde sig for at score andre damer, blev unge kvinder i stand til at opbygge modet til at afvise den fremtidige husmorrolle, de var blevet påtvunget – alt sammen på grund af lumre bøger, der dog stadig præsenterede en måde at flygte fra et heteronormativt liv. 

Lesbisk pulp-fiktion var en noget ambivalent vej hen imod målet, men den tilbød ikke desto mindre en funktionel ’nøgle’ til lesbisk identitet. Katherine V. Forrest opsummerer det ret fint:

”Trods deres negative afbildninger, afslørede de, at vi ikke var alene. Fordi de fortalte os om hinanden; de ledte os hen imod afslutningen på vores isolation, der havde delt os, og overmandet os. Og da vi så endelig fandt hinanden, så snart vi begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de domme der faldt over os, da affødte det vores borgerrettighedsbevægelse.”    

 

Info

Bibliografi: 

Lesbian Pulp Fiction – The Sexually Intrepid World of Lesbian Paperback Novels 1950 – 1965. Redigeret af Katherine V. Forrest © 2003. Publiceret af Cleis Press Inc. 

Odd Girl Out. Ann Bannon © 1957, 2001 Ann Bannon. Publiceret af Cleis Press 

Publisert