Race og reproduktion i Skandinavien

Af Rikke Andreassen og Ulrika Dahl

Denne artikel benytter forkortelsen POC, som står for people of color. Betegnelsen bruges som en bred fælles betegnelse for racialiserede individer.

Introduktion

Gennem de sidste 15 år har Skandinavien oplevet et babyboom i queer familier. Gennem ny lovgivning, som giver lesbiske par og enlige mødre adgang til statsfinansieret reproduktionsteknologi, og kombineret med den stigende reproduktion blandt homoseksuelle mænd via surrogacy (’rugemødre’), har familielandskabet ændret sig drastisk. Et nyt forskningsprojekt, Scandinavian Border Crossings: Race and Nation in Queer Assisted Reproduction, vil undersøge betydningen af race igennem en undersøgelse af såkaldt matching mellem kønsceller (reproduktionsceller såsom donorsæd og donoræg) og kommende forældre. Forskerne bag projektet påpeger, at selvom queer-reproduktion er et progressivt skridt på vejen til LGBTI+ frigørelse, så involverer det også racialiserede medicinske valg, som vi er nødt til at tale mere om.

Queer-slægtskab med fokus på race og hvidhed

Størstedelen af den hidtidige forskning i queer-familier har enten fokuseret på trivslen hos børn født ind i queer-familier eller på queer-forældres oplevelse af at stifte familie i et heteronormativt samfund. Skønt sådan forskning har været vigtig, og dokumentationen af børns trivsel (hvor forskning gentagne gange har vist, at børn opfostret i queer-familier har det lige så godt som børn i hetero-familier) har spillet en rolle i tilegnelsen af juridiske familierettigheder for LGBTI+ personer, er vi interesseret i at undersøge nogle af de mere komplicerede aspekter af queer-reproduktion. Et sådant aspekt er bl.a., hvordan donorsæd (eller æg) udvælges af kommende forældre. Selvom der er en del forældre, som ikke umiddelbart oplever donoren som en del af familien, så er der stadig mange, som har en idé om, hvilke træk, de ønsker, at en donor besidder. 

Som lesbiske kvinder med vores egne queer- og regnbuefamilier, og som forskere indenfor queer-slægtskab og spørgsmål om race og hvidhed, vil vi med dette nye projekt forsøge at forstå, hvordan race påvirker ”donorvalg”. I en tid hvor et voksende antal af LGBTI+ mennesker reproducerer og stifter familier, synes vi  – som queer-videnskabsfolk og aktivister – at vi også bør tænke kritisk over, hvad vi reproducerer, når vi reproducerer. 

Valg af donorsæd

Det nye forskningsprojekt bygger videre på vores tidligere forskning, hvor vi har interviewet queer-forældre i Danmark og Sverige, som har benyttet donorsæd til undfangelse. Et gennemgående tema blandt de interviewede var overvejelser omkring, hvorvidt en donor skulle være ”anonym” eller ”åben”. Med en anonym donor har forældre/forælderen og det fremtidige barn kun adgang til begrænset information om donoren, eksempelvis race, højde, vægt, hårfarve og øjenfarve. Med en åben donor kan det fremtidige barn hente information om donorens identitet, når barnet fylder 18 år. Nogle donorer har udvidede profiler, hvor familien har adgang til information om donorens uddannelse, fysiske sundhed, kunstneriske evner, etc. I Sverige er anonyme donationer ikke tilladt, så nogle svenskere rejser til Danmark for at blive gravide med anonym donorsæd. Uanset om forældrene vælger ”anonym” eller ”åben” donorsæd, fortæller de forældre, vi talte med, at de vælger sæd alt efterhvad de mener, er bedst for barnet. Vi ser en tendens til, at enlige forældre vælger ”åben” donorsæd oftere end queer-par, mens queer-par vælger ”åben” sæd oftere end heteroseksuelle par gør det. Udover at vælge mellem en ”åben” eller ”anonym” donation, blev spørgsmål omkring donorens race, højde, hårfarve og øjenfarve ofte nævnt, når vi talte med forældrene. 

Mange danske forældre forklarede deres valg af donorsæd med, at de ville have en donor, som ”lignede dem selv”. Ulla, en lesbisk mor, udtalte: ”Jeg vil gerne have, at barnet ligner mig, så jeg valgte en donor med blondt hår og blå øjne, for det er sådan, børnene i min familie ser ud.” I vores forskning ser vi, at de fleste forældre, især hvide forældre, yderst sjældent benævner ”race”, ”etnicitet”, eller ”hvidhed”, når de taler om deres valg af donorsæd, og i stedet fokuserer på farven på donors hår, hud og øjne. Denne undgåelse af direkte at tale om race eller etnicitet er typisk i Skandinavien, hvor der er en lang tradition for såkaldt farveblindhed. En af følgerne af ikke at italesætte race og hvidhed i Skandinavien er, at hvidhed ofte bliver en usynlig norm. Derudover peger fremhævelsen af fysiske ligheder på, at både slægtskab og tilhørsforhold ofte er bundet op på en idé om racemæssig sammenlignelighed.

I det nye forskningsprojekt er vi interesseret i at tale med flere queer-forældre om deres perspektiver og beslutninger, når det kommer til sæd og undersøge disse spørgsmål nærmere. Hvordan træffes valg om donor, og hvad bliver udfaldet af valgene? Hvad betyder det fx for svenske forældre at bruge dansk sæd? Hvordan bliver forestillinger om familie og nationalt tilhørsforhold afspejlet i valget af donorsæd?

Er sæd neutralt?

På offentlige sundhedsklinikker i Sverige udvælges donoren af klinikkens ansatte, mens det i Danmark almindeligvis er de kommende forældre, som træffer valget fra sædbankers onlineudvalg. Blandt de svenske queer-forældre bed vi mærke i, at hvide interviewpersoner sjældent diskuterede implikationerne af doneret sæd og fandt de klinikansatte hjælpsomme. Mens de, som identificerede sig som POC, ofte beskrev deres oplevelser med fertilitetsbehandling i relation til deres erfaringer med at leve i et hvidt-domineret samfund. For eksempel forklarede parret Shirin og Sanaaz, at de på klinikken aldrig blev spurgt ind til deres persiske baggrunde eller donorpræferencer, da de var i fertilitetsbehandling. ”Vi fik bare, hvad vi fik,” sagde Shirin, ”og det var hvidt”. Nu har de et barn, som er væsentligt lysere end sine forældre. Sanaaz, den ikke-fødende forælder, der beskriver sig selv som gender-queer og migrant, fortæller om kompleksiteten ved dette: ”På mange måder er jeg taknemmelig for, at vores søn er lys, fordi det her er et racistisk land, og det er muligt, at han kan blive opfattet som hvid.” Samtidig forklarede Sanaaz, at deres køn ofte bliver opfattes som ungt, og at de derfor ofte bliver antaget for at være en babysitter eller barnepasser frem for forælder, hvilket både siger noget om, hvordan slægtskab opfattes og om Sveriges racialiserede arbejdsfordeling, hvor det hovedsageligt er POC, der arbejder inden for pleje og omsorg. 

Ana, der kom til Sverige som flygtning i sin barndom, forklarede, at da hendes partner, Roshan, efterspurgte donorsæd, som ville ”matche” deres mellemøstlige ophav, blev parret mødt af en indigneret sygeplejerske, der sagde: ”Man har ikke lov til at vælge og vrage på den måde”.

Generelt delte mange POC-interviewpersoner fra Stockholm fortællinger om, hvordan de mødte fordomme, racisme og mangel på forståelse blandt det lægefagligt personale på fertilitetsklinikkerne. I deres øjne var det som om, klinikkerne antog, at hvidhed enten er en neutral kategori uden betydning, eller at hvidhed (og hvide sæddonorer) er ønskværdigt. Ofte følte interviewpersonerne, at diskussionerne om donorsæd resulterede i en forestilling om et ”os” (dvs. hvide svenskere som accepterer de donorvalg, klinikken træffer for dem) og et ”dem” (dvs. svenske POC som ikke automatisk accepterer det). 

I dette forskningsprojekt vil vi gerne tale med danske POC (eller udlændinge der rejser til Danmark for at blive fertilitetsbehandlet), og spørge ind til deres oplevelser af race, etnicitet og racisme i forbindelse med fertilitetsbehandling. Vores indtryk er, at queer-personer, som gerne vil være forældre, ofte har vidt forskellige oplevelser med klinikkerne, og vi er interesseret i at høre mere om både positive og negative oplevelser med klinikker og med valg / ønsker til donorsæd. 

Bekymringer om at opfostre børn i en queer-familie

Som Sanaaz’ fortælling ovenfor indikerer, kan et barns ’hvidhed’ opfattes som en beskyttelse mod fremtidig diskrimination. Anja, en hvid, dansk, lesbisk mor, forklarede, at “Som en lesbisk familie er vi allerede lidt underlige, og folk vil måske se skævt til os. Så vi behøver ikke være endnu mere underlige ved at vælge anderledes sæd.” Her bruges hvidhed som et redskab til at ”tilpasse sig omgivelserne” og forebygge potentiel negativ opmærksomhed. Nogle mødre og klinikker opfatter børn i queer-familier som allerede dårligere stillet end børn i heteroseksuelle familier; for at afværge yderligere ulemper for barnet, foretrækkes hvide donorer. Vi ser vores interview som eksempler på frygt og bekymring relateret til både race (racisme) og queerhed (homo- og transfobi). På trods af alle de fremskridt LGBTI+ bevægelser har gjort, er både forældre og fertilitetsklinikker stadig bekymrede for den diskrimination, som børn måske vil opleve på grund af deres ikke-heteroseksuelle familieindretning.

Queer-reproduktion og hvide Skandinavien 

Regulering af fertilitetsbehandling i retning af ”hvidhed” afspejler og reproducerer en forestilling om Skandinavien som hvidt. En sådan forestilling ignorerer det faktum, at befolkningen Skandinavien, såvel som LGBTI+ personer, er racial og etnisk mangfoldig. 

De skandinaviske velfærdsstater anses ofte for progressive – især med hensyn til velfærdsrettigheder og offentlige ydelser for par af samme køn og LGBTI+ individer. Med dette nye forskningsprojekt ønsker vi at undersøge, hvor ligestillede vi reelt er, ved at fokusere på, hvordan forskellige donorvalg og donormuligheder påvirker queer-reproduktion. Vi vil også gerne vide mere om, hvordan frygt for diskrimination (både i forhold til racisme og queerhed) kan have indflydelse på reproduktion. Skønt vi har opnået mange rettigheder som LGBTI+ personer, så har alle LGBTI+ personer stadig ikke samme muligheder under disse rettigheder. 

 

Slutnote: Alle interviewpersoner nævnt i artiklen har fået tildelt fiktive navne for at beskytte deres anonymitet.

 

Info

Rikke Andreassen er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, Danmark.

Ulrika Dahl er professor ved Department of Gender Studies på Uppsala Universitet, Sverige.

Er du en LGBTI+ person, som er blevet gravid ved hjælpe af donorsæd (eller er i gang med at prøve at blive gravid) og som vil dele dine tanker om donorvalg eller dine oplevelse af fertilitetsbehandling? Så tag kontakt til os. Du kan være anonym, og forskningsprojektet følger  forskningsretningslinjerne for forskning med følsomme personlige oplysninger.

Send en e-mail på [email protected] eller [email protected] 

Projektet finansieres af det svenske Forte. Forskningsrådet för hälse, arbetsliv och välfärd

 

Photo on the right by Thomas Cato

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden