LGBT Plus 30 donerer til Copenhagen Prides solidaritetsmidler

Vores LGBTQIA+ miljøet skinner for alvor, når vi bakker op om hinanden. Det var tilfældet den 7. marts, hvor medlemmer af Facebook-gruppen LGBT Plus 30????️‍???? holdt en Grand Prix-fest på Kafé Knud og benyttede lejligheden til at samle penge ind til et godt formål. Gruppen valgte, at 2542 kr. af de indsamlede midler skal gå til Copenhagen Prides solidaritetsfond, som støtter Prides og andre LGBTQIA+ organisationer verden over, og gerne der, hvor det er allermest nødvendigt. I øjeblikket er der særligt fokus på Polen, hvor oprettelsen af såkaldte ”LGBT-+frie zoner” truer det polske LGBTQIA+ miljøs menneskerettigheder og sikkerhed. I begyndelsen af året var Copenhagen Pride med til at sponsorere en konference for polske Prides i Warszawa, og sådan kan vi hjælpe et hårdt presset miljø med at mobilisere sig og blive styrket!

Solidaritet er det, som skal holde sammen på verden lige nu. Og det er afgørende, at vi ikke, mens vi selv står i en krise, glemmer at være solidariske med LGBTI+ personer i langt mere udsatte områder end vores. Copenhagen Pride er stolte over, at vi gennem vores arbejde har mulighed for at støtte initiativer rundt i verden med organisatorisk og økonomisk støtte gennem vore solidaritetsmidler. Vi er glade for at andre har fået øje på den mulighed, der er, for at bidrage til puljen og sikre, at vi kan gøre endnu mere. Vi er taknemmelige for LGBT plus 30s donation, som vi vil sikre, kommer til bedst mulig anvendelse i Polen. Vi sender pengene direkte videre ind i støttefonden med hilsen fra LGBT plus 30, udtaler Lars Henriksen, forperson i Copenhagen Pride

Bo og Mathias, som administrer siden, udtaler:

Der er en udtalt bekymring og afmagt blandt medlemmerne i vores facebookgruppe, LGBT Plus 30????️‍????, over de udemokratiske og menneskerettighedskrænkende tiltag, der sker i Polen, for at undertrykke LGBT-miljøet. Derfor har vi på gruppens vegne valgt at dele af vores overskud, fra vores Grand Prix fest den 7. marts, skal gå til Copenhagen Prides Solidaritetsmidler – som udover at støtte projekter rundt omkring i verden også støtter Den Polske Prides Støttefond. Gruppen donerer i alt 2542 kroner, som vi ønsker skal øremærkes til vores venner i Polen. Beløbet er indsamlet af de 32 gæster, som deltog i festen på Kafé Knud – det syntes vi selv er ret godt gået!

LGBT Plus 30????️‍???? er en social Facebookgruppe for LGBTQIA+ personer, der er fyldt 30. Man finder gruppen her her.

Fra Copenhagen Pride siger vi af hele hjertet tak for donationen!

Hvis man selv kunne have lyst til en give en donation til Copenhagen Pride, kan man gøre det her: her.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden