Skabt i Guds billede

Af Anne Sophie Parsons

De første mennesker – og følgelig også det første par i verden – portrætteres i jødisk-kristen mytologi som Adam og Eva: Skabelonen til, hvad en rigtig mand og kvinde bør være, og det stabile forbillede for den forenede heteronormative oprindelse. Sådan er den udbredte fortolkning og fremstilling af dem – men der findes også meget mere queer og undergravende forståelser af, hvordan den oprindelige tekst beskriver dem. En person, der undersøger dette, er teolog og forfatter Kjeld Renato Lings.

Adam og Eva. Kristne fundamentalister erklærer dem for at være det krystalklare bevis på Guds plan: Alle mennesker bør leve i en heteroseksuelt parret formation, mangfoldiggøre sig og gøre Jorden til deres. Det er en gammel fortælling, som der efterhånden er blevet tærsket meget langhalm på.

Men dyk ned i den originale hebraiske tekst om skabelsesberetningen i Første Mosebog, og de fleste læsere vil måske blive overraskede over at opdage, at frem for at være ganske ligetil, er fortællingen om både Adam og Evas fødsel meget mere queer, end man først ville forvente – selv Gud, Skaberen, beskrives på en nærmest non-binær facon. Gud skaber det første menneske i sit eget billede, hvilket betyder, at både en mandlig og kvindelig komponent er essentiel i Guds forståelse af sig selv; Adams berømte ribben optræder ikke i teksten. I stedet fortælles det, at en “side” af manden fjernes og bruges til at skabe kvinden.

En person, som har undersøgt og læst Bibelen i dens originale hebraiske form, er teolog og forfatter Kjeld Renato Lings. Temaet homoseksualitet og Bibelen har været en af hans hovedfokuspunkter gennem årene; selv voksede han op i strid med den negative repræsentation af homoseksualitet, som blev forkyndt i hans ungdoms Indre Missions-miljø, hvor det at skille sig ud fra mængden bestemt ikke var velanset.

Drevet af skepsis vis-á-vis de generelt accepterede normative fortolkninger af Bibelen, begav han sig ud på en færd, som har været undervejs lige siden. Hans seneste bog, Kærlighed uden censur. Køn og seksualitet i danske bibeloversættelser fra 2017, fokuserer netop på de forskellige fremstillinger af homoseksualitet og kønsvariation, som findes i Bibelen – og som repræsenteres fordomsfrit i den originale tekst. I bogen understreger et helt kapitel dedikeret til den queer oprindelse af Adam og Eva den samme afvigende måde at læse på.

Guds feminine og maskuline side

“Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam.” (Første Mosebog, kapitel 2). Dette er kun en af mange oversættelser af den velkendte myte, men den hebraiske tekst i sin oprindelige form har ikke noget ”ribben”.

”Gennem de bibeloversættelser, som jeg har læst, er ”ribbenet” en genkommende figur, som næsten i sig selv har fået en mytologisk karakter, og gjort populær igennem fortællinger, som set hos for eksempelvis en gammel rabbiner. Men ordet i originalteksten henviser egentlig til ’side’ – hvilket betyder, at det ikke er en lille, ubetydelig knogle fjernet fra Adam, men snarere hans ’side’. Heraf formes Eva, og Gud er en kunstnerisk skaber, der investerer lige så meget energi som der blev gjort med Adam. Eva er ikke en eftertanke – hun repræsenterer Guds anden side og udgør hele mennesket, når det kombineres med Adam. ”

Måske ganske overraskende for den ukyndige bibellæser eller den almindelige danske protestant er det, at den hebraiske tekst har en blandet repræsentation af den jødisk-kristne Guds identitet:

”I Første Mosebog er Elohim, Skaberens navn, både beskrevet i ental og flertal – som både én og mange på samme tid. Det er ikke kun en ikke-defineret enhed, men der er også maskuline og feminine ord forbundet med Skaberen – Guds ånd, ruach, er feminin. Ruach svæver over skabelsesprocessen og fører tilsyn med det udførte arbejde. ”

Det er et scenarie, hvor en identitet både enkel og indeholdende flere, en maskulin og feminin identitet, præsenteres. De uklare linjer og beskrivelser rækker ind i hinanden og befrugter hinanden i deres kombinerede konstellation, hvilket frembyder en queer fortolkning af Det Gamle Testamentes Gud, som er temmelig langt fra den ellers hævntørstige faderfigur.

 Adam og Eva – partners in crime

Og hvad der er mest essentielt når det kommer til historien om Adam og Eva: De repræsenterer ikke heteroseksualitet som det eneste mulige valg i livet eller endog som mønstereksemplet, alle mennesker bør følge. I Edens Have opfører de sig og lærer som børn – senere kommer de til Jorden, fra hvilken deres essens skabes for at fortsætte ”voksenlivet”. Det ligger i kortene hele vejen gennem en bogstavelig fortolkning af teksten, så at sige.

Det rejser også spørgsmålet om heteronormativitet forbundet til Adam og Eva og fundamentalisters forståelse af, at den eneste mulige måde at følge Guds ord er at leve et heteroseksuelt parret liv:

”Historien om Adam og Eva fremhæver problemet med ensomhed snarere end at tildele heteroseksualitet førstepræmien som en livsmodel; det er gennem partnerskab med et andet menneske, at det første menneske kan overvinde ensomhed. Mennesker er de eneste væsener, der kan tale med hinanden – og at tale er en skabelsesproces i sig selv. Vi er sociale væsener. Ved at sige, at heteroseksualitet er den eneste mulighed for alle, er det klart en læsning, der mister det væsentlige budskab, som handler om at have mulighed for at udfylde en tomhed i sig,” understreger Kjeld Renato Lings.

Konklusion: Adam og Eva er gennem årene blevet reduceret til spillebrikker i en forældet, chauvinistisk, ideologisk tilgang, som må udfordres.

Kjeld er ikke færdig med Skabelsen: Langt fra. En masse arbejde er gjort med at dykke ned i teksten, men den er stadig i stand til at tilbyde nye fortolkninger – ord genlæst i et nyt perspektiv og en ny forståelse. Nye betydninger springer frem, hvilket kun afslører, at det at gå til Bibelens historier som kvælende konservative og fjendtlige over for seksualitets- og kønsdiversitet er irrelevant og ubibelsk.

Kirkens fadere har kun frembudt en enkelt måde at fortolke Skabelsesberetningen – men i teksten selv ligger en myriade af nye fortolkninger, potentielt fejrende de mange former, som menneskeliv kan tage.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden