Tilgængelighed

Tilgængelighed til Winter Pride 2023

Generel information

Copenhagen Pride skal være for hele LGBTI+ miljøet! Vi anerkender, at vi endnu ikke er i mål, når det kommer til tilgængelighed, men vi arbejder målrettet på sagen. Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til os kontakt@copenhagenpride.dk.

Størstedelen af Winter Pride Week vil finde sted i Huset-KBH, der ligger på Rådhusstræde 13 i Indre København. Alle lokaler i Huset-KBH er tilgængelige for kørestolsbrugere.
Elevatoren kræver en nøgle, og hvis du ønsker det, kan du give os besked på forhånd om, at du deltager ved at sende en e-mail til os på kontakt@copenhagenpride.dk. Vi vil have et telefonnummer til rådighed i løbet af ugen for eventuelle henvendelser om tilgængelighed – flere oplysninger kan følger.
 
Copenhagen Pride er en del af Solsikkeprogrammet, som gør usynlige handicaps synlige og gør opmærksom på, at nogle mennesker kan have brug for ekstra tid, hjælp eller tålmodighed. Læs mere her. Du kan få udleveret en Solsikkesnor i vores infobod, som du finder lige indenfor indgangen til Huset. Den er gratis, og vi stiller ikke nogen spørgsmål til, hvorfor du beder om at få den udleveret.
 
Der vil være fotografer til stede i Huset under Winter Pride. Alle fotografer, der er akkrediteret af Copenhagen Pride, vil bære et badge eller skilt. Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet, kan du få udleveret en ‘DO NOT PHOTOGRAPH’-nøglekæde i infoboden. Der bliver ikke fotograferet til KSP-events.
 

Venue: Huset-KBH

Huset-KBH er i 4 etager. Der er adgang til stuen (5 trin oppe i forhold til indgangen) og etagerne 1-4 via personalebetjent elevator. Der vil under Winter Pride være en infobod ved indgangen med frivillige, der kan hjælpe dig frem til det rigtige venue.
 
Biografen ligger på 3. etage.
 
Toiletfaciliteterne ligger i stueplan i sammen niveau som Cafe Bastard. Toilettet er et lille handicaptoilet.
 
Da man både skal bruge elevatoren for at komme ind i bygningen og når man skal rundt i bygningen til eksempelvis toiletfaciliteterne, er det muligt at kontakte os på forhånd på kontakt@copenhagenpride.dk og fortælle hvornår man kommer, eller ringe på telefon 93847986 i tidsrummet 16.30-21.00 den pågældende uge.
 
Bemærk at der er teleslynge i biografen.
 
Det er tilladt at medbringe førerhund.
 
Huset-KBH har ikke egne parkeringspladser så man må bruge de offentlige handicapparkeringspladser i området. Der er to tæt på hovedindgangen ud for Løngangsstræde 16 og en ud for Gåsestræde 1. Pladserne er smalle men har en god længde
 
Afstand til offentlig transport: 75 m
 
Information hentet fra godadgang.dk
 

Program

Pride Night Live live streames mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 21.00 via Facebook.
 
Alle events i balsalen bliver udgivet som podcast. (mere information følger snarest).
 
Enkelte events fra Musikcaféen udgives som podcast (mere information følger snarest).
 
Hvis du har brug for tegnsprogstolk til bestemte arrangementer kan du henvende dig på kontakt@copenhagenpride.dk.