Copenhagen Pride støttearmbånd 2023

Igen i år sælger vi vores officielle støttearmbånd. Armbåndssalget går direkte til organisationen og er enormt vigtigt for, at vi kan fortsætte vores arbejde for LGBTI+ rettigheder året rundt, såvel som vores to årlige Pride-events.
Og i år er armbåndet grønnere end nogensinde før!
Det starter med indpakningen, som tidligere var lavet af plastik. I år er armbåndet pakket ind i bionedbrydeligt materiale lavet på majsstivelse. Informationskortet, der følger med armbåndet, er fremstillet af FSC-certificeret (Forest Stewardship Council) papir, hvilket betyder, at alt træ, papir og andre træbaserede materialer kommer fra genbrugte eller genanvendte materialer. Selve armbåndet er vævet af tykt garn af polyester og fastgjort med en justerbar bambusperle.
Inflationen og den økonomiske krise har tvunget mange producenter og butikker til at hæve priserne, men vi har truffet den aktive beslutning at holde vores priser uændrede, og armbåndet koster fortsat 50 kroner. Copenhagen Pride vil altid gøre vores bedste for at sætte tilgængelighed og inklusion i første række, også når det gælder økonomiske midler. Hvis du har mulighed for at donere et par kroner ekstra, kan du bruge QR-koden på informationskortet til at støtte Solidaritetsmidlerne.
Pride deals
Med vores officielle armbånd støtter du ikke bare Copenhagen Pride – du får også adgang til en række deals og rabatter! Listen opdateres løbende:
Next Door Cafe (juli til slutningen af Pride Week)
10% rabat
Neighborhood Pizza (under Pride Week 12.-20. august)
Få en gratis “Raspberry Pride Cocktail”, når du køber en pizza og viser os dit Pride-armbånd. Hvis du bare vil have cocktailen; 50 kr. med armbåndet (normalt 95.-)
Hindbær Pride Cocktail: Hjemmeblandet hindbærgin, hjemmelavet hindbærpuré, frisk citron og æggehvide, toppet med regnbuestøv.
Forhandlere af Copenhagen Prides støttearmbånd
Opdateres løbende
- Netto
- 7eleven
- Matas
- Lagkagehuset
- Flying Tiger Copenhagen (på Sjælland)
- ILLUM
- Scandic (11 hoteller + Support Office)
- Nordea (København, Roskilde, Aarhus, Holstebro, Randers, Silkeborg og Bornholm)
- Oscar Bar & Café
- Copenhagen Kpop
- Savoy Hotel
- Drop inn
- 6 CPH
- Masken
- The Living Room
- Next Door Café
- The Dellie
- Empire Bio
- KPMG
- Tivoli
- Nørrebro Teater
- Savoy Hotel
- Neighbourhood Pizza and Cocktails
- Arnold Busck
- VACA