Af Daniel Andres Ordenes
Al fotografi af Krystian Lipiec
‘Mennesker i EU’ (Humans in the EU) er et projekt, der formidler portrætter af europæiske mennesker og som giver dem en platform til at fortælle deres historier. Én af disse historier, som står vores hjerte nært, hedder IDEOLOGIA LGBT, hvilket er polsk for ”LGBT-ideologi”. Historiens titel er en bevidst omdefinering af det polske regeringspartis hadefulde kommentarer, som har brugt udtrykket som en nedsættende bemærkning for at underminere LGBTI+ miljøet i landet.
Forfatterne bag historien ønskede at vise ansigterne bag denne ”ideologi”. Mennesker, som lever deres liv på trods af modgang, og gør det med stolthed. Bag hvert bogstav står tusindvis af individer, og ifølge skaberne yder selv dét at genvinde bogstaverne LGBT ikke retfærdighed til det brede LGBTI+ fællesskabs facetter. ’Mennesker i EU’ ønsker at dele denne historie med dig for at forstærke deres stemmer og for at fortælle historierne om, hvordan det er og var at være ikke-heteronormativ i Polen gennem tiden.
L: Yga, 47 år
Yga husker 90’erne og hvordan LGBTI+ blev mere accepteret med den første LGBTI+ filmfestival:
”Den første LGBT+ filmfestival i Polen blev organiseret i 90’erne, samme tid som LGBT+ klubberne begyndte at åbne. Jeg plejede at deltage i LGBT+ sommerlejrene, som blev organiseret i Olsztyn. Der var ikke ret mange steder, man kunne møde nye mennesker, før internettet kom til”.
Siden er denne holdning ændret og LGBTI+ miljøet har mødt mange udfordringer:
”I de sidste 10 år har situationen i Polen ændret sig til det værre på flere områder. Da jeg blev aktivist i 90’erne, havde vi en fornemmelse af, at tingene var ved at blive bedre. Alle indikationer pegede på, at der generelt var mere accept af ikke-heteronormative mennesker, og der blev talt mere om emnet.”
Der er dog små fyrtårne af håb med prominente figurer inden for vigtige institutioner såsom det polske parlament og det europæiske parlament:
”I dag taler folk mere om LGBT+ miljøet, takket være Robert Biedron, som er erklæret homoseksuel og Anna Grodzka, som er den første og eneste transkønnede person i det polske parlament. Nu er der også en ikke-binær aktivist som kalder sig Margot”.
G: Mateusz, 40 år
Mateusz husker øjeblikke fra sin ungdom, hvor han havde forskellige måder at udtrykke sin seksuelle orientering og identitet:
”Jeg sprang vel ud, da jeg kyssede en dreng for første gang. Det var til en fest i gymnasiet. Mit gymnasie opfordrede os elever til at være åbne og udtrykke os selv. Vi følte os frie til at udtrykke vores egen selvforståelse og homoseksualitet blev ikke anset som problematisk”.
I overgangen mellem gymnasiet og universitetet oplevede han et skift:
”Mit gymnasie var meget fordomsfrit, men da jeg boede i Lodz som studerende, viste det sig pludselig, at mange mennesker var langt mere konservative, end da jeg var barn. Da jeg begyndte at kreere homoerotisk kunst på universitetet, fik jeg en masse negativ feedback fra mine undervisere, men jeg blev ved”.
Han peger på, at regeringspartiet, i samråd med den katolske kirke, har medført den negative attitude mod LGBTI+ miljøet:
”Den nuværende regering [Lov og Retfærdighed, PiS] kunne ikke udsende deres anti-LGBT+ propaganda uden støtte fra kirken. Det er en målrettet kampagne, der har til hensigt at true LGBT+ miljøet i landet.”
Der er dog håb i hovedstaden Warszawa, samt blandt den yngre generation, som er mere tolerant overfor LGBTI+ miljøet. Flere unge engagerer sig endda i LGBTI+ aktivisme:
“Warszawa har virkelig udviklet sig til en fantastisk by inden for de sidste årtier. Men Polen har oplevet en mental tilbagegang. Måske ikke 100%, men vi tager stadig skridt tilbage.
”Jeg nyder virkelig at se unge mennesker være så engageret i LGBT+ aktivisme. Det er en virkelig modig, ung generation.
B: Karolina, 29 år
Karolina voksede op i en konservativ familie i den tro, at hun skulle have en mand, når hun blev voksen:
”Jeg voksede op i en lille by blot 30 km fra Warszawa. Jeg fik en konservativ opdragelse… De dyrker traditionelle værdier, hvilket for mig, mens jeg voksede op, betød: ‘når du bliver ældre, skal du have en mand, børn og du skal bo tæt på dine forældre’.”
I hendes ungdom oplevede hun en negativ attitude mod LGBTI+ miljøet:
Seksualundervisning er nærmest ikkeeksisterende i Polen. Min seksualundervisning hed ”Uddannelse for Familielivet” (”Education for Family Life”), hvor vi lærte, at homoseksualitet er en afvigelse. Men det var altid i konteksten to mænd – fordi hvem taler, ærligt talt, om lesbiske? Det blev slet ikke nævnt som en mulighed at være ikke-binær eller transkønnet. For at få adgang til den type viden, var mine venner og jeg nødt til at ty til støttegrupper, NGO’er eller internettet.”
Samtidig oplevede hun, at der ikke blev talt om LGBTI+ miljøet, men dette ændrede sig drastisk for nylig:
”For 10 år siden var LGBT+ individer eller flygtninge ikke på dagsordenen i Polen. Minoritetsproblematikkerne fik ikke tændt ild under den offentlige debat, som de gør i dag. Måske fordi internettet har blotlagt disse emner for mange flere mennesker.”
”Polen bliver mere og mere usikker for minoriteter. Jeg ved ikke, om det skyldes, at fordommene og politivolden er blevet mere synlig, eller om det altid har været sådan”.
T: Igor, 18 år
Igor hørte ikke om LGBTI+ miljøet mens han voksede op, men måtte undersøge det på eget initiativ:
“Da jeg var 11 år gammel, følte jeg, der var noget der ikke helt passede for mig, så jeg begyndte at tænke på min barndom og hvilke ting, jeg kunne lide. Jeg begyndte også at se mig om på internettet. Da jeg kommer fra en lille by, havde jeg ikke nogen at tale med om disse ting. Det var dér, jeg blev mere klar over det at være transkønnet. Jeg fandt flere mennesker som mig, tog til forsamlinger i andre byer og blev venner med en anden transfyr. Det var ham som virkelig hjalp mig med at blive klar over, hvem jeg er.”
Igor oplever, der er sket et skift i Polen, hvorved den polske befolkning er blevet mere negative stemt over for LGBTI+ miljøet:
”Over det sidste årti har Polen ændret sig til det værre. Vi har aldrig været en tolerant nation, men jeg føler at Polen tidligere var mere åben. Lige nu er der en masse anti-LGBT+ kampagner i gang. Det debatteres om LGBT+ er en god eller dårlig ting. Ikke-heteronormative mennesker refereres til som værende en del af den såkaldte ‘LGBT ideologi’, snarere end som mennesker.”
Igor har dog et vigtigt budskab; LGBTI+ fællesskabet er ikke en ideologi, men mennesker:
”Hvis jeg skulle fortælle det polske folk én ting om LGBT+ miljøet, så ville jeg forklare dem, at vi ikke er en ideologi, som de siger i nyhederne. Vi er mennesker ligesom dem, og de behøver hverken være bange for os eller udvise fordomme.”
’Mennesker i EU’ (Humans in the EU) ønsker at fremhæve dette sidste citat; LGBTI+ miljøet er IKKE en ideologi. Historierne fortalt af Yga, Mateusz, Karolina og Igor demonstrerer de forandringer der sker i det polske samfund, og hvor hurtigt de kan forekomme. Vi har delt denne historie for at bringe en håbefuld stemme, fordi det vigtigste budskab, som denne historie bringer med sig, er at der eksisterer et håb for en bedre fremtid.
INFO
Bag IDEOLOGIA LGBT står Jarek Oleszczynski, Marcelina Kieskiewicz Dvorak, Toon Vos og Krystian Lipiec. Det er produceret af Are We Europe. ’Mennesker i EU’ (Humans in the EU) har organiseret denne multimediehistorie for at sætte fokus på virkeligheden for ikke-heteronormative mennesker i Polen.
‘Mennesker I EU’ (Humans in the EU)
‘Mennesker i EU’ (Humans in the EU) er et projekt, som er støttet af det europæiske parlament, og som har til formål at fortælle personlige, menneskelige historier fra folk over hele Europa. Vores mål er at forstærke det europæiske folks stemme, med særlig fokus på dem, som er under- eller misrepræsenterede, eksempelvis POC (people of color), LGBTI+ miljøet, mennesker med handicap og kvinder.
Are We Europe
Are We Europe er en prisvindende mediekanal, som bringer grænseløs journalistik fra den næste generation af historiefortællere, i print og online.
