Deltag i paraden

Copenhagen Pride Parade 2024

Om paraden

Copenhagen Pride Parade 2024 finder sted lørdag den 17. august med start klokken 13.00 fra Frederiksberg Rådhus. De første grupper forventes at ankomme på Rådhuspladsen fra ca. 15.00.

Igen i år vil Paraden følge ruten som starter ved Frederiksbeg Rådhus og ender på Pride Square i København, via Allegade, Frederiksberg Allé, Vesterbrogade, Hammerichsgade, Studiestræde og slutter på Vester Voldgade. Langs ruten har vi talere som præsenterer de deltagende grupper til de mange fremmødte mennesker, som alle vil se paraden.

En grønnere parade

Som en del af vores forpligtelse til at reducere vores CO2-belastning blev vores parade i 2023 den første i verden som udelukkende kører på elektricitet. Vi kommer derfor ikke til at tillade nogen former for diesel eller petroleumsdrevne køretøjer i paraden. Læs mere her.

Tilmeld dig paraden nu

Klik her for at ansøge. Ansøgningen lukker fredag den 31. maj 2024.

Bekræftelse og paraderækkefølge

Vi informerer grupperne om deres placering i paraden i midt-juli. Af sikkerhedsmæssige årsager offentliggør vi ikke det fulde line-up til paraden før midten af august.

Spørgsmål?
Skriv til os på [email protected].