Tilgængelighed til Winter Pride 2023
Generel information
Copenhagen Pride skal være for hele LGBTI+ miljøet! Vi anerkender, at vi endnu ikke er i mål, når det kommer til tilgængelighed, men vi arbejder målrettet på sagen. Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til os på [email protected].
Størstedelen af Winter Pride Week vil finde sted i Huset-KBH, der ligger på Rådhusstræde 13 i Indre København. Alle lokaler i Huset-KBH er tilgængelige for kørestolsbrugere. Bemærk at der er brosten i gården foran indgangen.
Huset-KBH er i 4 etager. Der er adgang til stuen (5 trin oppe i forhold til indgangen) og etagerne 1-4 via personalebetjent elevator. Der vil under Winter Pride være en infobod ved indgangen med frivillige, der kan hjælpe dig frem til det rigtige venue.
Toiletfaciliteterne ligger i stueplan i samme niveau som Bastard Café. Toilettet er et lille handicaptoilet. Da man både skal bruge elevatoren for at komme ind i bygningen og når man skal rundt i bygningen til eksempelvis toiletfaciliteterne, er det muligt at kontakte os på forhånd på [email protected] og fortælle hvornår man kommer. Det er også muligt at ringe til os på telefon 93977986 fra d. 19.-23. februar mellem 16.30 og 21.00.
Det er tilladt at medbringe førerhund i Huset-KBH.
Huset-KBH har ikke egne parkeringspladser så man må bruge de offentlige handicapparkeringspladser i området. Der er to tæt på hovedind- gangen ud for Løngangsstræde 16 og en ud for Gåsestræde 1. Pladserne er smalle men har en god længde.
For mere info, se godadgang.dk.
Der vil være fotografer til stede i Huset under Winter Pride. Alle fotografer, der er akkrediteret af Copenhagen Pride, vil bære et badge eller skilt. Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet, kan du få udleveret en ‘DO NOT PHOTOGRAPH’-nøglekæde i infoboden. Der bliver ikke fotograferet til KSP-events.
Siden her opdateres løbende.
Venue: Huset-KBH
Huset-KBH er i 4 etager. Der er adgang til stuen (5 trin oppe i forhold til indgangen) og etagerne 1-4 via personalebetjent elevator. Der vil under Winter Pride være en infobod ved indgangen med frivillige, der kan hjælpe dig frem til det rigtige venue.
Biografen ligger på 3. etage.
Toiletfaciliteterne ligger i stueplan i sammen niveau som Cafe Bastard. Toilettet er et lille handicaptoilet.
Da man både skal bruge elevatoren for at komme ind i bygningen og når man skal rundt i bygningen til eksempelvis toiletfaciliteterne, er det muligt at kontakte os på forhånd på [email protected] og fortælle hvornår man kommer, eller ringe på telefon 93847986 i tidsrummet 16.30-21.00 den pågældende uge.
Bemærk at der er teleslynge i biografen.
Det er tilladt at medbringe førerhund.
Huset-KBH har ikke egne parkeringspladser så man må bruge de offentlige handicapparkeringspladser i området. Der er to tæt på hovedindgangen ud for Løngangsstræde 16 og en ud for Gåsestræde 1. Pladserne er smalle men har en god længde
Afstand til offentlig transport: 75 m
Information hentet fra godadgang.dk
Program
Pride Night Live live streames mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 21.00 via Facebook og vores hjemmeside. Det kan findes på YouTube den efterfølgende måned.
Oplæg, debatter og samtaler fra i Musikcaféen bliver udgivet som podcast efter Winter Prider Week.
Der vil være enkelte events med tegnsprogstolk – mere information om dette følger snarest.
Har du yderligere spørgsmål vedrørende tilgængelighed, så skriv til os på [email protected].
Solsikkeprogrammet
Copenhagen Pride, Danmarks største menneskerettighedsevent, er blevet den første Pride i verden til at slutte sig til Solsikkeprogrammet, der støtter personer som lever med skjulte handicap.
Gæster, frivillige og deltagere til Copenhagen Pride kan bede om at få udleveret en solsikkenøglekæde på en række af Pridens venues, og den kan de bære for at signalere til andre, at de kan have brug for mere tid, tålmodighed eller hjælp.
For personer med skjulte handicap, som for eksempel hjerneskader, ADHD, angst, PTSD, autisme eller Alzheimers kan det være stressende eller vanskeligt at være i fremmede omgivelser med mange mennesker. Det kan være endnu en barriere, hvis du oplever at skulle forklare dine udfordringer for at bliver mødt med forståelse.
Copenhagen Pride har bedt alle frivillige, bestyrelse og ansatte om at se en træningsvideo og lære om solsikkeprogrammet så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikkesnoren er, og hvordan man bedst kan møde en person, der har valgt at bære Solsikken. På Copenhagen Prides hjemmeside og i deres app vil der også være nyttig information til gæster, som ønsker at bruge Solsikkesnoren.
Solsikkesnoren kan bæres, når du ønsker, at gøre dit usynlige handicap synligt. Det er fuldkommen frivilligt, om du ønsker at bære den, og den bliver udleveret uden nogen spørgsmål.
Under Copenhagen Winter Pride kan du få fat i en Solsikkesnor fra infoboden i Huset-KBH
Få mere information om solsikkesnoren se her.