WorldPride 2021 i København

Glæd dig det bliver stort - verdens største program!

Copenhagen Pride er vært for WorldPride i 2021 og Pan Idræt er vært for EuroGames samme år. Dette mega LGBTQIA+ event går ved navnet Copenhagen 2021.

Copenhagen Pride er den største og mest kendte mangfoldighedsfestival i Danmark, og i 2021 er vi værter for WorldPride. Intet er aflyst – WorldPride paraden og Rådhuspladsen er ligesom det øvrige program blevet tilpasset. Vi glæder os til at løfte sløret for det. Det bliver stort!

Aldrig set større!

Som organisation har vi mere end 20 års erfaring med at planlægge og eksekvere pride-festivaler, og Københavns pride-historie begyndte faktisk med EuroPride i hovedstaden tilbage i 1996. Siden da er Copenhagen Pride vokset og har udviklet sig positivt år for år. Vi har i dag stærke globale partnerskaber og en international profil, der gør, at vi helt klart mener, at at vi er parate til at påtage os værtsrollen for WorldPride i 2021.

Vi samarbejder tæt med stort set alle LGBTQIA+-organisationer i Københavnsområdet og nyder samtidig en høj grad af politisk opbakning både fra Københavns Borgerrepræsentation, Region Hovedstaden og den danske regering. I samarbejde med sundhedsmyndigheder og politiet gennemfører vi det fulde event covid-tilpasset. Det betyder:

  • Vi gennemfører en parade
  • Vi gennemfører et program på Rådhuspladsen
  • Verdens største Human Rights program
  • Verdens største kulturprogram

Rådhuspladsen er kendt som rammen for underholdning, politiske taler, infotelte med vores samarbejdspartere og et stort underholdningsprogram. Alt dette vil du fortsat kunne opleve. Vi indretter Rådhuspladsen som du aldrig har set den før i Pride Week.

Paraden er det mest kendte af vores aktiviteter – den kan vi ikke undvære, og vi planlægger en ny type WorldPride parade. Vi glæder os til at løfte sløret for de konkrete planer. Det sker senere i juni måned. 

Hvem står bag? Copenhagen 2021!

I foråret 2015 dannede vi projektorganisationen Happy Copenhagen sammen med Pan Idræt, og denne organisation er professionelt drevet af midler fra både Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Happy Copenhagen har til formål at skaffe både WorldPride og EuroGames til København i 2021. Eventet har fået navnet Copenhagen 2021, og det bliver en storslået fejring af kærlighed, sportsånd og LGBTQIA+ rettigheder pakket ind i en regnbuefarvet folkefest, hvor #YouAreIncluded.

Copenhagen Pride glæder sig til at byde hele verden velkommen i København i 2021 til det, der bliver det største og mest ambitiøse LGBTQIA+ event nogensinde afholdt i Danmark. DU kan følge vores arbejde på copenhagen2021.com, samt på FacebookTwitter og Instagram.

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden