Deltagere søges til fotokampagne

NY FOTOKAMPAGNE SÆTTER FOKUS PÅ MANGFOLDIGHEDEN I LGBTI+ MILJØET - VIL DU VÆRE MED?

Sammen med fotograferne Cesar Maldonado og Ángel David Castillo søger Copenhagen Pride en række LGBTI+ personer, som har lyst til at medvirke i en fotografering og et kort interview under temaet “FRIHED”. Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, seksualitet, kropstype og alder til at ansøge – du skal dog som minimum være fyldt 18 år. Din medvirken er ulønnet.

Hvornår og hvor finder det sted?

Mandag den 11. juli og tirsdag den 12. juli i tidsrummet 12.00-17.00 i Copenhagen Prides kontorlokaler, Farvergade 2, st, 1463 København K, som har niveaufri adgang. 

OBS. Selve fotograferingen foregår i et separat lokale, men der vil være medarbejdere til stede på kontoret under afviklingen.

Lyder det som noget for dig, så send en mail med emnet “FOTOKAMPAGNE” til [email protected], hvor du inkluderer dit navn, dine pronominer, din alder, hvilket bogstav i akronymet som du repræsenterer samt en kort bemærkning om, hvorfor du gerne vil være med. Husk også at vedhæfte et billede af dig selv.

Ansøgningsfristen er den 6. juli.

Dette er et projekt udarbejdet af Cesar Maldonado og Ángel David Castillo i samarbejde med Copenhagen Pride. Find dem på Instagram her: 

Cesar: https://www.instagram.com/cesarmphoto

Ángel: https://www.instagram.com/angel_d_castillo

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden