Tarotportrætter af William Hamilton

HeartCore er glade for at præsentere endnu en fortolkning af de klassiske tarotkort, denne gang af kunstneren William Hamilton, der har produceret fire originale kort til denne udgave af bladet. Læs William’s tanker om værkerne nedenfor.

Som kunstner har jeg altid stræbt efter at forskønne dem, der er blevet udstødt af verden, såvel som sociale konstruktioner, da jeg selv er blevet udstødt af mennesker gennem hele mit liv, da jeg ikke passede ind i samfundets normer. Selv på kunstskolen ønskede jeg at skubbe til de grænser, som folk har været bange for at krydse. Jeg har gjort dette gennem dragende portrætter, der fortæller historier, som åbner forbindelsen gennem et følelsesladet perspektiv mellem emnet og beskueren. I mit arbejde inviterer jeg publikum til at være en del af værket.

Som en ivrig tarotlæser ønskede jeg at blive involveret i dette projekt og skabe tarotkort, som jeg føler er dragende og skaber forbindelse med dem, der læser dem. Med den måde som jeg komponerer mit arbejde, ønskede jeg at maksimere forbindelsen mellem publikum og motiv gennem tarottens åndelighed.

Til min serie ønskede jeg at bruge portrætter til at repræsentere tarot-kort som læseren allerede er bekendt med. Mit formål med at bruge karaktererne var at give kortlæseren mulighed for at lære motiverne fra kortene mere intimt at kende.

Jeg kombinerede oliemalede kort med et digitalt format for at indfange kortenes symbolik, som er repræsentativ for forskellige aspekter, der vedrører kortenes temaer. Ved hjælp af traditionelle symboler, der repræsenterer mangfoldigheden blandt emnerne, understreges det, at tarot er en inkluderende kunstform, da kunsten i sig selv er et inkluderende medie. De kort, som jeg valgte at fokusere på for denne serie, var Kejseren, De Elskende, Retfærdigheden og Styrken da de, for mig, taler om verdens modgang og har skabt mest klarhed for mig med min erfaring i tarot, og jeg ønskede, at dette skal være til rådighed for alle gennem mit arbejde.

William Hamilton er en realismeportrætskunstner og designer med base i London, England. Hamilton har kvalifikationer inden for fotografi, kunst og design, han bruger disse færdigheder og sin viden til at komponere sine værker. Du kan se mere af hans arbejde på hans instagram william_hamilton_t

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få organisatoriske nyheder fra Copenhagen Pride en gang om måneden